Solskin og små kystbyer
I dag havde vi valgt at køre nordpå langs kysten. Da vi trak gardinerne fra hang skyerne lavt og himlen var grå, men efter morgenmaden klarede det op og vi fik en her dag i det smukkeste solskinsvejr. Vi startede med at køre til byen Chemainus ca. 25 km nord for Duncan. Byen har været en driftig by tidligere med flere savværker, som på grund af beliggenheden tæt på vandet var perfekt, når de store træstammer blev fragtet ad vandvejen. Da det sidste savværk lukkede i 1970´erne, kunne man enten vente på byens skæbne som spøgelsesby eller gøre noget... beboerne valgte heldigvis at gøre noget og fik den idé, at alle byens historie på husgavlene så der i dag er omkring 50 smukke gavlmalerier. Vi gik ind på byens turistbureau og købte en fin brochure om byen og gik derefter på jagt efter de mange smukke malerier og fik samtidig fortalt byens historie. Det var en rigtig fin oplevelse i en pæn og velholdt by.
Næste stop var et kvarters kørsel længere nordpå ti byen Ladysmith - den havde vi (heller) aldrig hørt om, men Ingeborg vidste, at Pamela Anderson (Baywatch:-)) boede her og da byen blev omtalt som én af de pæneste 10 "Towns" i Canada, måtte det da være et oplagt sted til vores frokost. Byen havde haft en anden beliggenhed, og var opstået pga kulminedrift, men da minen lukkede, valgte ejeren at flytte byen og den fik en opblomstring ved den spirende træindustri. Byen ligner mest af alt en samling huse taget ud af en amerikansk western-by med firkantede facadehuse. Byen har også et meget kendt bageri - "The Old Town Bakery" som er særlig kendt for sine kanelboller med forskellige smag (kanel-selvfølgelig, men også med blåbær, gulerodskage chokolade, æble, espresso, mandler) men også masser af andre kager og lækre tærter med æble, crumble og rabarber. Desværre gik vi på bageriet ovenpå vores frokost og var stopmætte, så det blev kun til en enkelt kanelbolle og et lækkert surdejsbrød, som er en lækker erstatning for det alle steds nærværende toastbrød. Rugbrød eller noget der bare minder om findes IKKE. Forkosten fik vi på The Appetit - det var en meget lokal oplevelse, med få retter i bedste dinerstil, hvor kaffekoppen gavmildt blev fyldt op ligesom vores maver.
Herefter tog vi på to små afstikkere, Enochs hvor vi gik langs stranden og nød den flotte udsigt over mod de høje, sneklædte bjerge ved Whistler, hvor Ingeborg har stået på ski og en anden til en sø, fordi Peter havde bestemt sig for, at tage et billede af den berømte "Bald Eagle" (hvidhovedet havørn) - den var dog ikke hjemme i dag, og vi måtte nøjes med et par fiskehejre og nogle ænder.
Herefter kørte vi tilbage og ramte huset i Duncan ved 16.30-tiden, så vi kan nå at få lavet aftensmad og sende Ingeborg afsted mod Victoria i aften, så hun kan nå både jobsamtale i morgen tidlig og eksamen. Herefter kommer hun herop igen og vi fortsætter ferien sammen.
Kommentarer