Smagsprøve på ægte Yukon vejr
I dag var vi stået tidligt op (kl. 07), for at kunne tage afsted kl. 08. Vi havde nemlig planer om at se om vi kunne nå til Haines Junction for at få udsigt til Kluane National Park. Aftenen inden havde vi dog snakket med ejerne og de sagde de helt bestemt var køreturen værd, selvom man ikke kunne vandre da stierne stadig var vinterlukket. Dog gjorde de os også opmærksomme på, at det skulle sne natten over og at vi skulle se vejene og vejret an. Som I kan læse på titlen fik vi oplevet lidt af hvert vejrmæssigt i løbet af dagen.
Vi tog afsted 8.05, så vi holdt os næsten til tidsplanen. Fordi vi skulle aflevere bilen kl. 16 og gerne også ville nå i Whitehorse Wilderness Preserve, havde vi ikke uanede mængder af tid, da den knap to timer lange køretur hver vej til Haines Junction udgjorde en stor del af dagen. Vejene startede egentlig ud helt gode, men sigtbarheden var ikke til at prale af. Det var gråt og med tætte skyer der gjorde, at man ikke engang kunne se de omkringliggende bjerge i området. Vi fortsatte og der var skiftevis mere eller mindre sne på vejen. Sigtbarheden blev dog ved med at være dårlig. Efter vi havde kørt omkring en times tid begyndte det at tage til med sne på vejen samt snevejr. Vi måtte derfor køre ret langsomt, da jeg ikke ville risikere at sidde fast ude midt i igenting i Yukon og heller ikke er den mest erfarene snebilist. Med den hastighed vi kunne køre i vejrforholdene kunne vi hurtigt se, at vi ikke ville have nok tid til at gå runden i Wilderness Preserve. Da sigtbarheden tilmed var blevet værre af snevejret besluttede vi os for at vende om, så vi i det mindste kunne nyde parken i ro uden at have en stram bagkant. Ærgerligt, men sådan er det nu engang på denne årstid. Vejret er utilregneligt og det var alligevel for tidligt på året til at kunne vandre i nationalparken.
På vejen tilbage fortsatte snevejret og det var nogle store snefnug der kom ned. Dette vejr fortsatte faktisk helt indtil vi ankom til Wilderness Preserve. Vi trodsede sneen og gik ind og købte en billet til at kunne komme ind i parken. Det er en stort område, som dog er indhegnet, men vi kunne på intet tidspunkt fornemme hvornår den ydre indhegning var, da det var så stort et område. Herinde gik dyrene rundt i deres egne, store indhegninger, hvor de kunne bevæge sig frit i deres naturlig habitat. Parken er hjem til Yukons naturlige dyreliv. Den samlede runde i parken har en længde på ca. 5km og vi fik nogle gode tips af de to medarbejdere om at vente lidt længere omkring lossens indhegning, for at vi havde bedre chancer for at spotte den sky kat. Vi startede vores runde i silende snevejr og de første dyr vi kom til var bisoner. Der var en stor gruppe i indhegningen der forsøgte at skærme sig lidt for sneen. Efterfølgende så vi en vild ræv på stien, som ikke var rød men sort og grå. Senere kunne vi læse os frem til, at de hører til den røde rævefamilie, men også kendes under navnet Silver Fox. Vi kom også forbi tre elge, flere hjorte, muskus okser, rensdyr, bjerggeder, sne får og en arktisk ræv. Ved lossens indhegning blev vi som anbefalet stående i lidt tid. Heldigvis var det holdt op med at sne i mellemtiden, så det var til at holde ud at stå stille. Jeg var heldig med at have Remi med, for han spottede på et tidspunkt en los ret langt inde i indhegningen. Den var svær at få øje på, men den var der. Vi gik lidt rundt langs hegnet og pludselig kom den meget tættere på. Vi kunne nu iagttage den fra en ret lille afstand og se de genkendelige lange, sorte hår der stikker ud af ørerne. Det er en flot og elegant kat. Godt tilfredse med at have spottet lossen gik vi videre. Det var heldigvis begyndt at klare op og solen begyndte endda at vise sig en smule. Vi sluttede runden af med at se flere Elk's, som er i familie med Elgen, men dog er meget mindre og har et andet slags gevir.
Tilbage ved bilen fik vi spist vores frokost og varmet lidt op igen efter en noget kølig gåtur. Klokken var nu ved at nærme sig to-tiden, men vi mente at vi nok lige havde tid til et lille smut forbi Miles Canyon Suspension Bridge inden vi skulle aflevere bilen. Vi nåede også at se broen og det flotte, blå gletscher smeltevand. Dog var det imellemtiden begyndt at regne/hagle igen, så vi gik heller ikke rundt forfærdeligt længe. På vejen tilbage fik vi en kop kaffe at varme os på, tanket bilen og satte ellers kurs mod lufthavnen. Vi fik afleveret bilen i tide og var godt tilfredse efter en god dag, selvom vi ikke helt kunne gennemføre de oprindelige planer.
Aftenen blev tilbragt tilbage på vores hostel og i morgen går det tilbage til Victoria igen. Vi har haft nogle gode dage her i Yukon og det har været spændende og øjenåbnende at få indblik i. Jeg er også blevet bekræftet i - ligesom på Færøerne - at dette liv ikke er for mig og er lidt for langt fra alting!
Tiden var inde til at forlade Yukon. Vores fly gik dog ikke før kl. 15.20, så vi havde god tid om formiddagen. Vi fik morgenmad, pakket vores ting og snakket en del med ejeren, der egentlig lukker hostellet kl. 10 for at gøre rent, men ikke havde noget imod at vi tog os god tid. På den måde kunne hun jo også selv få en god omgang snak og hun spurgte flittigt ind til vores studier og hvilke andre planer vi ellers havde. Hun ville gerne have at vi sendte hende billeder fra Death Valley i Californien, når vi engang når dertil. Vi fik sagt farvel til Sara og gik ud i solskinsvejret for at finde en cafe, hvor vi kunne side og slå tiden ihjel inden vi skulle ud til lufthavnen. Vi satte os ved baked og spurgte en mand ved et stort bord om vi måtte sætte os. Det viste sig selvfølgelig at han var fransk canadisk og Remi fik derfor en god snak med ham. Pludselig kom to af hans venner fra byen og satte sig hen til os. De var meget nysgerrige i at høre om Europa og vi fik snakket om global opvarmning, krigen i Ukraine, hjemløse og ulighed i Canada og især USA og en masse andet. Det var et meget sjovt møde og det er bare endnu et eksempel på hvor åbne og snaksaglige canadiere er. For os var det nu blevet tid til at tage til lufthavnen. Vi havde en stram bagkant efter vi landede for at kunne nå færgen til Victoria kl. 19. Inden for blot 20 minutter var vi kommet af flyet, løbet hen til skytrain stationen og fra Bridgeport station løbet ned til express bussen til Tsawwassen. Overraskende nok nåede vi bussen til færgeterminalen og vi sidder nu på færgen til Victoria og kan nyde denne smukke sejltur for sidste gang.
Kommentarer