Tough start med biludlejning i Yukon

 Søndag var dagen, hvor vi skulle afhente vores lejebil, så vi kunne komme ud af Whitehorse og opleve mere af Yukon. Især her i området er man meget afhængig af at have en bil for at kunne komme nogle vegne. Vi kunne afhente bilen kl. 10, så vi fik lidt morgenmad og tog ellers bussen ud til lufthavnen, hvor vi kunne hente bilen. I følge titlen på indlægget kan man nok godt fornemme, at vi havde lidt vanskeligheder med lejebilen og vores uheld starter allerede ved busturen til lufthavnen... Den bus vi ville tage kom slet ikke, så vi måtte tage en anden rute og endte med kun at køre to stop, inden vi skiftede over til en anden bus efter anbefaling af chaufføren. Denne bus kørte først til den anden endestation i Riverdale, inden den begav sig tilbage til lufthavnen. For os betød det at vi fik en 40 minutter sightseeing bustur gennem Whitehorse og derfor selvfølgelig ikke kunne være i lufthavnen og afhente bilen til tiden. Vi fik skrevet til Jared at vi var lidt forsinket, så han ikke ventede forgæves på os. Endelig ankom vi til lufthavnen og fik fundet budget skranken. Medarbejderen, David, var venlig og han satte gang i processen med at taste mine oplysninger ind. Alt gik godt indtil han skulle bruge mit kort. Budget i Yukon tager åbenbart kun imod kreditkort og ikke debit kort, som ikke har stået nogle steder da vi bookede. Det betød altså efter flere forsøg, at vi ikke kunne få bilen da mine kort ikke ville godkendes af deres system. Remi har en canadisk konto med et kreditkort, men da han kun er 20 år var han for ung til at leje en bil hos budget og ifølge deres regler skal der stå samme navn på kørekort og kreditkort... Surt, men ikke noget at gøre. David sagde dog, at nabo udlejningsfirmaet, Driving Force, ville leje til under 21 årige og at de ville åbne deres skranke i lufthavnen kl. 13. Det betød at vi kunne vente to timer i Whitehorse lufthavn for at se om vi eventuelt kunne leje en bil hos Driving Force. Vi fik slået tiden ihjel og kl. 13 gik vi fulde af forhåbning hen til skranken. I mellemtiden havde Jared også været en tur i lufthavnen og tilbudt alle former for hjælp, dog uden at der rigtig var nogle muligheder der gav mening. Jared kører en smart med kun to sæder, men alligvel tilbød han os at køre os ud til Wildlife Preserve en af gangen hvis det var. Vi besluttede os dog for at vente, og fik sagt farvel til Jared. 

Kl. 13 var der dog ingen at se ved Driving Force. Vi ventede hele 20 minutter mere inden vi ville tage bussen tilbage til Whitehorse. David fra budget fangede os dog lige idet vi ville smutte for at tjekke op på situationen. Han tilbød at ringe til os, hvis dem fra Driving Force måske skulle dukke op i forbindelse med ankomst af næste fly. Han kørte os endda hen til Walmart, hvor vi ville købe lidt ind, da han alligevel skulle der forbi for at hente en kop kaffe. Vi fik købt ind og da vi stod i køen til at betale blev Remi ringet op af David der kunne fortælle, at Driving Force var dukket op. Han havde lige en kunde, men han ville gerne komme tilbage til Walmart for at hente os og køre os tilbage til lufthavnen. Det sagde vi selvfølgelig pænt ja tak til. Vi fik en hurtig omgang frokost og en kop kaffe inden David ankom for at samle os op. Ved Driving Force havde de én ledig bil tilbage, som vi kunne leje til mandag kl. 16. Det aftalte vi og vi ordnet alt papirarbejdet. Inden vi kørte gik vi hen til David for at opdatere ham og takke ham mange gange for hans indsats. Selvom vi ikke fik en bil ved budget er han årets medarbejder - uden tvivl! 






Carcross Post Office


Vi besluttede at sætte kurs mord Carcross Dessert, selvom klokken allerede var lidt 15.20. På den måde kunne vi da i det mindste få en lille smule ud af dagen. Det var også kun ca. 45 minutter kørsel dertil, så afsted det gik. Vejret var desværre blevet dårligere i løbet af dagen, så på vejen dertil var det begyndt at regne. Vi ankom til Carcross og gik et hurtigt smut ud og lidt op på en lille bakke, tog nogle billeder og skyndte os tilbage i bilen i ly for regnen. Det var nu meget sjovt at se en ørken med grantræer, flækker af sne og snedækkede bjerge i baggrunden. Vi kørte videre til byen Carcross, der lå et par kilometer herfra. Her parkerede vi bilen ved Bennet Beach og gik et lille stykke ned langs stranden mens vi nød udsigten af den frosne sø omgivet af bjerge. Vi gik op på en bro for enden af stranden og her mødte vi to franskmænd der stod og fiskede. Remi fik sig en snak med dem og det var spændende at høre især den ene fortælle om at være flyttet fra en professor stilling i kunst i Paris til Carcross i Yukon og hans syn på Canada og regionen. Det var ikke alt lige positivt og han mente at de var langt bagud med udviklingen. Efter vi havde snakket lidt gik vi tilbage til bilen for at køre til Miles Canyon suspension bridge lige uden for Whitehorse. Det var en lille times kørsel, men da vi ankom var vejen spærret - der var nok lukket for besøgende på dette tidspunkt. Klokken var da også allerede 18 en søndag og i forvejen er der ikke meget der har åbent her i området om søndagen. Vi kørte derfor blot tilbage til vores hostel. Jeg fik et varmt bad efter en kold og våd eftermiddag ude. Vi fik lavet lidt aftensmad og snakket med de tyske piger og deres oplevelse af Wildlife Preserve, hvor vi vil hen i morgen. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag