Ankommet til 'The Yukon'

 Kl. 07.20 tog vi bussen afsted fra uni for at komme til færgen så vi kunne nå afgangen kl. 09. Vi skulle flyve fra Vancouver til Whitehorse kl. 14.30. Vi ankom til lufthavnen i god tid og havde tid til at få lidt frokost og en kop kaffe. I lufthavnen ved gaten mødte Remi en gut han havde haft undervisning med sidste semester som åbenbart er fra Yukon. Han hedder Jarred og er vokset op i en lille by der hedder Mayo, som ligger ret langt oppe. Nu bor hans forældre i Whitehorse hvor han tilbringer hele sommeren. Remi fik hans instagram navn, så vi kunne aftale at mødes en af dagene mens vi er her. Flyveturen varede godt to timer og vi ankom til Whitehorse kl. 16.50. Lufthavnen er mildest talt mikroskopisk, men om sommeren kan man tage et direkte fly til Frankfurt derfra - utroligt nok! I byen er der fem busruter, hvoraf vi tog den ene ind til downtown Whitehorse for at komme hen til vores hostel. Vores hostel er et meget lille og meget privat ejet sted. Ejeren bor her selv sammen med hendes mand og det minder egentlig mest om et kollektiv. Til et par dage er det nu meget hyggeligt. På nettet får stedet egentlig gode anmeldelser, men nogle skriver, at ejeren kan være lidt for venlig, hvilket vi forstår nu. Men hellere det end en sur gammel kone. Efter vi var ankommet og havde sat vores ting gik vi lidt ud for at se byen an, købe lidt ind til de kommende dage og finde noget hurtig aftensmad. Vi ankom i skinnende solskin og her er overraskende varmt i forhold til vi er taget længere nord på. Dagene begynder også at blive længere og længere, så i dag gik solen først ned kl. 21.36. Da vi spiste aftensmad sad vi sammen med ejeren og hendes mand samt nogle af deres lokale venner. De fortalte, at de fleste kommer hertil for at arbejde i turistindustrien som guider - mange af dem i Skagway, USA. Om vinteren er der nogle der tager til Alaska for at arbejde eller også flygter de sydpå for at undgå de enorme mængder af sne og -40 grader. Det var spændende at høre dem snakke sammen. De mindede mig meget om dengang jeg sad og så Ice Road Truckers med far og Christian - lidt de samme typer. 


Vores hostel - Beez Kneez



Lørdag tog vi en rolig morgen, da vi kun havde planlagt at udforske Whitehorse lidt, hvilket er en lille by til trods for at det er territoriets hovedstad. Remi kunne så fortælle mig, at Yukon er blevet for stor til kun at have status som et territorie, da de også har fået deres eget parliament, men stadig er for små til at have status som en provins. Hvad de så er, er et godt spørgsmål. 

Vi startede med et besøg hos byens Visitor Center for at få lidt information om området og hvad der er at se i Whitehorse. Vi fik også lidt tips fra ejerne i går, da de jo alle har eller arbejder som guider. Vi fik en god snak med medarbejderen i turistinformationen og vi fik set deres lille film om Yukon. Filmen foregår godt nok om sommeren, så landskabet så helt anderledes ud og de aktiviteter de viste var heller ikke mulige for tiden, men stadig sjovt at få et indblik i regionen om sommeren. Herefter besøgte vi MacBride museum, hvor vi kunne få indblik i First Nations kulturen der er her og også omkring naturen og deres dyreliv samt Klondike og Goldrush tiden. Det var spændende at læse om, at landjorden her åbenbart er ejet af First Nations efter mange års forhandlinger om bedre rettigheder. Der var også nogle flotte udstillinger om alt deres dyreliv og det var sjovt at få et indblik i Klondike tiden, som var startskuddet for udvikling og fremgang i området. Efter vi havde fået nok information var det tid til at finde lidt frokost og en kop kaffe. Vi gik ind til Horwood Mall, som var blevet anbefalet til os af turistinformationen. Her skulle der befinde sig en god bagel butik, men friskbagte bagels. Vi lugtede os hurtigt frem til den og fik begge bestilt en bagel sandwich. I en anden cafe i samme mall fandt vi en kop kaffe. Vi fandt en bænk udenfor ved floden i solen, hvor vi spiste vores frokost. Igen i dag var vi utrolig heldige med vejret - solskin og ingen skyer om formiddagen. Efter vi havde fået tanket energi gik vi langs floden for at få tiden til at gå inden vi havde aftalt at mødes med Jarred ved Woodcutters Brewery. Det er et af de fem lokale bryggerier her i byen. 




Vi nåede til kl. 15, hvor vi havde aftalt at mødes. Remi og jeg fandt en plads på terrassen udenfor, så vi kunne nyde solen. Jarred ankom og vi fik alle bestilt en øl. Vi havde nogle gode snakke og det var utrolig spændende at høre Jarred fortælle om sin opvækst i Mayo og Whitehorse. Han kunne fortælle, at Whitehorse er et af de hurtigst voksende områder i hele Canada da der er fordelagtige skattelove for at drive forretning, godt betalte government jobs og et tillæg for at bo i det nordlige Canada der skulle være en ret god sum. Fordi landjorden dog er ejet af First Nations er det dog mere besværligt at få tilladelse til at bygge og huspriserne her er åbenbart ret høje. Han fortalte også, at byen udvidede sig til nord og syd og at de nu ifølge Jarred endelig er begyndt at bygge i højden, så de kan få lidt tættere indbyggertal inde i centrum, så det kan føles mere som en rigtig by. Vi fik også snakket en del om ChatGPT og den teknologiske udvikling samt lidt politik. Jarred mente, at Canada er meget bagud på mange punkter i forhold til Europa og at Whitehorse og Yukon generelt er ti år tilbage i forhold til resten af landet. Derfor var det også Jarreds plan at komme tilbage til regionen efter universitetet for at starte en forretning, da han mente man blot kunne tage en ide fra Victoria og starte det her, da det ikke findes i Yukon endnu. Vi fik også aftalt, at han tager med på vores udflugt til Carcross Dessert i morgen - hvilket nok skal blive hyggeligt og spændende. Det er altid godt at have en lokal med. 

Efter vi havde siddet sammen i tre timer var det tid til at komme videre. Jarred to hjem til aftensmad og Remi og jeg fandt en lille snak at styrke os på inden vi gik halvdelen af Millenium Trail lige der går langs floden og lidt ud af byen. Vi kunne ikke gå hele loopet, da dele af den er lukket på grund af et jordskred. Det gjorde nu ikke noget, da vi også var ved at være godt trætte og klar til at tage tilbage. Vi fik lavet lidt aftensmad og snakket med vores nye værelseskammerater, som er to tyske piger, inden vi ellers gjorde klar til at komme i seng. 






Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag