Møde med og i Victoria

 Efter en god nats søvn stod vi op til silende regn i Duncan. Ikke uventet, den mildest taget katastrofale vejrudsigt taget i betragtning.

Vi fik spist morgenmad, og kom næsten af sted til tiden. Vi havde aftalt at køre lidt i kl. 9, men klokken blev 9.04 inden Ingeborg havde fået startet bilen og sat kursen mod Victoria. Det vr dog ikke hendes skyld, for det var far Peter der var sidst ude af døren. Han havde haft en lidt stressende morgen, for AGF havde spille kamp i Viborg, og det var en tæt affære som dog blev vundet af de hvide med 1-0- Nu er AGF kunst point efter de grønne på superligaens 3. plads. I Victoria skulle vi mødes med Lone, Louise samt seje Eskild for at spise Brunch og hygge os inden hjemrejsens tid oprandt for de 3. Vi fandt en parkeringsplads, og heldigvis var den ikke alt for langt væk fra vores mødested, for stedet hvor de havde satset på at få afleveret deres bagage åbnede mod forventning ikke, og derfor måtte vi gå placere deres pakkenellikker i bilens bagegagerum. Således lettede for byrderne gik vi ud og så lidt på byen, efter et par forgæves forsøg på at finde et sted at få Brunch endte vi på EVA, en restaurant der servede tysk inspireret brunch. 

Eskild fik retten "Deutsche" baby, der på trods af navnet smagte godt. Nogle af retterne virkede lidt mærkelige, men ingen af os bestilte en nitte, så selvom EVA ikke havde været vores 1. valg, så viste det sig at være et godt et af slagsen.

Efter maden fortsatte vi vores gåtur rundt i Victoria. Byen er efter nordamerikanske forhold ret gammel, og hist og her er der flotte bypartier. Som så mange andre steder herovre er der siden bygget i højden, så de gamle bevarede huse har af og til lidt svært ved at få luft. Vi kom også ned til havnen, hvor vi så nogle af de små vandtaxaer sejle rundt. Byen er opstået som følge af dens havn, og først da Vancouver fik jernbanen til byen mistede Victoria pladsen som den store by.Byen er dog stadigvæk hovedstad for delstaten British Columbia, og ved havnen ligger også byens smukke parlament. Vi afsluttede vores vandring i sydenden af Beaconhill park, da regnen blev så kraftig at vi dels blev våde, dels ikke kunne nyde en ellers givetvis fantastisk udsigt mod syd hvor bjergene i USA normalt burde gøre sig til.

Alt i alt en dejlig første dag herovre, hvor vi også fik sagt både hej og farvel til Lone, Louise og ikke mindst Eskild.