Ørne dag

 Endelig vågnede vi op til den slags vejr man finder i turistbrochurer, der var blå himmel, stort set ingen vind, og heller ingen dis i luften. Så det var en udsøgt fornøjelse at side i Adeles stue og se ud over søen. Peter var tidligt oppe, så han havde god tid til at nyde spejlingerne i søens næsten blik stille vand.

Kort efter vi gamle, der ikke sover så længe, havde spist morgenmad begyndte en ørn at flyve rundt ude foran vores hus. Den så ud til at jage, men fangede ikke noget. Det var en stor oplevelse at se den jage rundt, bare trist at Kayla og Christian gik glip af showet, men sådan er det jo, når man sover længe.

Da Ingeborg skulle til eksamen, havde hun taget bilen til Victoria. Da Canada i almindelighed, og Duncan i særdeleshed er lagt an på privat-bilisme, havde vi lejet en bil hos Budget cars, men for at få den måtte vi finde en måde at komme til deres kontor på. Vi valgte ikke overraskende at gå de små 5 kilometer fra Adeles hus ind til Duncan centrum. Ruten gik primært langs vej, kun et kørt stykke mod slutningen førte os forbi en flod. Heldigvis fortsatte det gode vejr, og vi nød i den grad at mærke solens varmende stråler.

Bilen vi havde lejet var en intermediate SUV, og vi fik endda valget mellem 3 modeller. Da vi sagde at vi skulle til Tofino anbefalede manden bag skranken desværre en Toyota 4 Runner, lidt en skuffelse når vi kunne have nappet en Jeep Cherokee og en stor Ford. Det skal dog siges, at vi er blevet særdeles gode venner med Toyotaen, der har et bagagerum som en balsal og en motor som en slæbebåd. Vi har med andre ord plads nok og ingen problemer med at komme op af stigninger, men værst af alt er Solveig blevet forelsket i den og fabler nu om, at få sådan én i garagen derhjemme....

Efter vi havde fået bilen kørte vi hjem, fik samlet kameraerne sammen og kørte til Malahat skywalk, et fantastisk tårn ala skovtårnet på Sjælland. Her nød vi en fantastisk udsigt, og så endnu flere ørne.

Fra Malahat kørte vi ad små veje tilbage til Duncan, vi kom bl.a. forbi Cowichan bay, hvor vi fik is og nød udsigten. Aftenen gik med besøg fra Ingeborg og Mikayla, Ingeborgs canadiske veninde. Vi havde en super aften med hende, hvor vi fik snakket om alt muligt forskelligt. Som så mange af de canadiere vi har mødt var hun ikke en pige af få og små ord. Hun mente endda selv, at hun var en chatterbox, altså en snakkemaskine. Vi får endda mulighed for at møde hende igen, da hende og kæresten kommer på Europa- turne i maj og juni, og et af deres stop bliver hos Ingeborg i Harrislee.