9 dage på Maldiverne

Efter en kort flyvetur ankommer vi til Maldiverne. Paskontrol og bagageafhentning går som smurt og vi træder ud til det smukkeste lyseblå vand. Det er ikke mange steder at det første man ser udenfor ankomstterminalen i lufthavn er krystalklart vand og færger en mas. 

Vi køber en færgebilet til 70cent og smutter så over til Malé, som er hovedøen på Maldiverne. Her vandrer vi igennem de smalle, scooterfyldte gader indtil vi finder vores hotel. På dette tidspunkt holder muslimerne stadig ramadan og det viser sig at være lidt et problem at finde et sted at spise til frokost. Kayla og jeg der havde været tidligt oppe for at nå flyet, var kun taget afsted på en lille morgenmad, så vi var sultne! Vi går og går og finder ikke noget. Alt er lukket. Heldigvis har deres supermarkeder åben. Vi køber nogle cup noodles, tomater, dåsesuppe og nogle snacks og tager tilbage til hotellet, hvor vi slapper af, spiser og gemmer os fra middagsheden. Om eftermiddagen går vi ud igen for at udforske byen, her går vi en lille tur, som blev anbefalet i lonely planet. Øen er ikke særlig stor, så man kan nå at se alle seværdighederne på en dag. Ramadanen gjorde det heller ikke nemmere her og vi fandt ud af at mange af deres attraktioner, såsom Sultan Park var lukket. Så highlightet endte med at blive fiske og grøntsagsmarkedet. Her var der fuldt gang i sælgere og fiskere, der gjorde rent på deres både og i havnekanten fandt vi en kæmpe flok pilrokker, der spiste fiskernes affald. 

Om aftenen gik vi hen til King Salaman moskeen, som er en meget ny moske, som Kayla mente lignte en muffinform. På dette tidspunkt var solen lige gået ned og der samledesig en masse folk, der spiste sammen foran moskeen. En lokal mand forklarede os at dette var mad som blev doneret til de fattige under ramadanen. Vi fandt en restaurant lige over for moskeen, hvor vi fik lækre rejer og salat. Aftenen sluttede vi af nede ved stranden, hvor en masse lokale samledes for at hygge og spise mad. Vi købte selv to crepes, som vi spiste inden vi tog hjem på hotellet. 

Næste morgen checkede vi ud klokken 12, vi fik heldigvis lov til at blive en time længere. Ude af hotellets døre med 18kg på rykken, var det første vi så en mand med en papegøje på armen, der stod i døråbningen af sit lejlighedskompleks. Senere så vi også folk på motorcykler der havde en papegøje på skuldrene, mens de suste gennem gaderne. 

Det var ufattelig varmt igen og sveden løb ned ad panden. Kayla og jeg ledte efter et sted at få lidt morgenmad/frokost og fremfor alt, skulle vi finde ud af hvor færgen gik fra. Det lykkedes os efter langtids søgen og snakken med både receptionisten og nogle af de lokale at finde ud af at færgen afgik, samme sted som lufthavnsfærgen. Vi befandt os dog ikke lige i nærheden af lufthavnsfærgen, som ellers lå dejlig tæt på hotellet. Vi havde i vores søgen bevæget os væk fra færgen, hvilket var lidt en nitte, da vi skulle gå samme vej tilbage med oppakning. Vi fandt et sted at spise, heldigvis, der var jo stadig ramadan. Og efter et dejligt rum med aircondition og kold vand, samlede vi de sidste kræfter og bevægede os hen til færgen. Her købte vi en bilet til lidt over 2€ p.p. til en tur på 1-1/2 timer. Vi kommer ,imens vi venter, til at læse om det resort/hotel/guesthouse, vi har booket, (jeg ved ikke helt hvad det skulle være). Det fik ikke ligefrem strålende anmeldelser, folk havde beskyldt personalet for at stjæle og at der var skimmelsvamp i nogle af værelserne. Vi krydsede fingre og håbede på det bedste. Færgeturen der foregik i regnvejr, var meget behagelig, ingen store bølger og vi kunne få lukket øjenene lidt. Ankommet på Maafushi, som er den lokale ø vi boede på. Var vi de eneste der ikke blev hentet af hotellet. Vi gik istedet ned til sidste hjørne af øen, som heller ikke var mere end et par kilometer lang. Her checkede vi ind og det vidste sig heldigvis at værelserne var fine nok. 

Vores tid på Maafushi blev tilbragt ved at gå øen tynd. Vi boede tæt på fængslet som lå på den sydlige del af øen. Her fandt vi også et godt sted at se solnedgangen, som vi næsten gjorde hver aften og hold nu op, hvor var det flot. Vi fandt også ud af at jo længere sydpå man kommer på øen, jo mindre turistet bliver det. På den vestlige side af øen, boede de fleste turister og her lå restauranterne og de mange turorganisatorer også. På den østlige side lå moskeen, skolen, hospitalsklinikken og her boede de fleste lokale også. Der var en strand, bikini beach, i den nordlige spids, som var tilegnet turisterne. Det betød at her måtte man have bikini på og bar overkrop til mændene. Ellers skulle man dække kroppen af med t-shirt og bukser for at bade. De første dage, brugte vi på vores egen ø. Hvor vejret for det meste også spillede maks. Den ene dag, ville vi tage til Gulhi, men eftersom det regnede da vi stod tidligt op for at nå færgen, valgte vi istedet at sove videre. Så kom problemerne langsomt, for Kayla og jeg havde inden vi tog afsted allerede besluttet os for at vi ville svømme med hajer. Da vi så den 09.04. Spørger manden der organiserer turen om vi kunne gøre det den efterfølgende dag, siger han at der er Eid-fest imorgen og at de ikke vil tage på ture. Vi blev lidt pressede, for det ville gøre det lidt svært for os at nå det inden vi tog afsted. Vi spørger om det er muligt en anden dag istedet. Og han siger vi skal komme tilbage klokken 7:30. 7:30 stod der en anden mand bag disken, vi spørger for en sikkerhedsskyld om de har lukket imorgen. Først nikker han. Så ser han lidt fortvivlet ud og ryster så på hovedet og siger så, no no, we have tours. Og så booker vi heldigvis en tur, der indeholder, hajsvømning, pilrokke snorkeling og mulighed for at se djævlerokker og delfiner. Næste morgen klokken 8:20 står vi foran butikken og får udleveret håndklæder, snorkeludstyr og svømmefødder. 

Vi kommer med en stor gruppe på omkring 15 mennesker, der består af tyskere, spaniere, indere, kinesere og en enkelt gut fra Iran og så en familie der ikke kunne finde ud af at svømme. Det viste sig at vi havde trukket nitten. Lad os bare sige at det var en træls gruppe, som gjorde at vi skulle vente i flere timer på de andre. 

Kayla og jeg, gjorde dog det bedste ud af turen og vi endte med at se en masse hajer, djævlerokker, pilrokker og delfiner og havde en rigtig god tur. Vi sluttede turen af med at blive sejlet ud til den flotteste private sandbanke omringet af lyseblåt vand, hvor vi fik frokost inden vi blev sejlet hjem.

Da vi kom hjem fra turen, var der Eidfest, som jo er slutningen på ramadanen, så vi havde forventet at hele øen var fuld igang med at feste, men der skete lige så lidt som dagen inden. Det var ikke ligesom dengang vi var i Marokko, hvor børnene løb rundt i gaderne med brændte gedehoveder, og gederne blev slagtet til højre og venstre. 

Vi nød de sidste dage på øen ved stranden og fik en masse is. Da vi skulle afsted til Malaysia, skulle vi stå tidligt op for at nå færgen til hovedøen Malé. Færgen gik klokken 7:20, så vi måtte for engang skyld stå tidligt op. Vi nåede heldigvis færgen, og efter 1-1/2 time, ankom vi til Malé, hvor vi fik en god morgenmad inden vi tog videre med lufthavnsfærgen, til lufthavnsøen, Hulhumale. Her skulle vi så vente i gode 6 timer, inden vi kunne checke bagagen ind og så vente yderligere 3 timer inden vi kunne boarde flyet og afsted det gik til Kuala Lumpur.