Akbar i Agra

Dagen startede med et billede af Taj Mahal fra Joey`s tagterrasse, så er man ligesom kommet i gang, og har fået sporet sig ind på store oplevelser. Agra er nemlig mere end ”bare” Taj Mahal, selvom den overskygger alt andet. Byen har et stort fort, der også primært kan tilskrives stormogulerne. Fortet er placeret et par kilometer fra vores hostel, så vi valgte at prøve Agras nye metro på turen derhen. Det betød en kilometers vandring ad smalle gader med mange indtryk, både visuelle og akustiske. Larmen i de indiske byer kan vække en død til live, især larmen fra båthorn fra biller og tuk-tuker er øredøvende. Metroen derimod var så steril og reset for sanse indtryk som noget næsten kan være. Antallet af ansatte var helt ude af trit med antallet af kunder, vi var vel på stationen i ca. 10 minutter, og der var ikke andre end os. Vi blev til gengæld tjekket ved security med metaldetector, samt skulle vise hvad vi havde i vores rygsække. Der var også ansatte til at sælge billetter, og søreme om der ikke også sad en soldat i en pansret kasse, klar til at slå til hvis der skulle opstå en farlig situation. Nede på perronen gemte der sig andre ansatte, en mand fulgte os nidkært, og måtte 2 gange puste i en fløjte da Claus lod sin indre teenager tage teten og satte foden et par centimer ind på forbudt område tæt på sporet. I betragtning af hvor mange regler der konstant bliver brudt i trafikken udenfor metroens trygge rammer virkede det helt absurd. Da toget kom fandt vi i det mindste ud af at den faktisk blev brugt, der var hele 3 personer med da vi steg ind. Vi skulle kun køre en station, og prisen for denne strækning løb op i 10 rupees, eller ca. 80 øre. Jeg tør godt lægge hovedet på bloggen og hævde at metroen kører med et stort underskud. Vi stod af metroen lige ud fra Agra fort, tog et par dybe indåndinger inden vi gik ud i varmen og kunne derfor møde de mange mega irriterende sælgere af alt muligt bras vi ikke har brug for. Sælgerne er ekstremt dårlige, og sænker med det samme prisen gevaldigt når man ikke viser sig at udvise interesse for deres produkt. Den slags bider ikke på os, og vi har stort set modstået presset indtil videre. Kun et par magneter er blevet købt af en dreng der startede på den pris en voksen lige var sluttet på. Agra fort er imponerende stort, men det var alligevel som om magien manglede. Måske var det varmen, måske var vi blevet ramt af fort fatigue efter de mange af slagsen vi har set. Det skal dog nævnes af fortet absolut er et besøg værd, for der er meget af se. Det var også stedet hvor Shah Jahan endte sine dage efter at være blevet styrtet af sin søn. Han blev efterfølgende spærret inde på fortet i et vildt smukt palads han selv havde bygget. Fra paladset havde han en fantastisk udsigt mod Taj Mahal hvor yndlingshustruen lå begravet. Fra det flotte fort gik vi til den store moske kun en kilometer væk. Her var der gjort klart til ramadanens afslutning. store solsejl var spændt ud over gårdspladsen, og det gjorde det svært at tage billeder af den næste 400 år gamle bygning. Den var nu heller ikke i fantastisk stand, og det mest blivende minde fra besøget var vel et par brændte fodsåler. Skoene skal jo af i allahs hus, og med den solindstråling der er hernede er det svært ikke at brænde fødderne under moske besøgene.

Vores sidste programpunkt var Akbars grav i forstaden Sikadra. Det var egentlig nok mest af pligt vi begav os afsted mod dette sjældent besøgte sted, men som så ofte når forventningerne er små er oplevelsen så meget større. Efter nogen besvær fandt vi en tuk tuk der for 200 rupees ville køre os afsted. Første tilbud fra en røver havde lydt på 200 pr. person, altså 4 gange mere end vi endte på. 

Turen gik langsomt, køretøjet var eldrevet, og der var ikke meget saft og kraft i motoren, da vi kørte op af en mindre bakke var det lige før vi måtte ud og gå ved siden af det. Frem kom vi dog, og vi fik med takter og mellemmænd gjort det klart for chaufføren at vi gerne ville have at han ventede. 

Akbars grav ligger i Sikandra fort, også bygget af stormogulerne. Hele komplekset er blevet flot restaureret, og vi var glade for at vi havde taget turen derud. Da det jo ligger lidt afsides var der heller ikke mange mennesker, og vi havde det næsten for os selv.

Tilbage i Agra spiste vi på en restaurant tæt på vores hotel, lidt overraskende var maden god og rigelig, for priserne var vildt lave. Sådan kan den. modige ofte belønnes. Maden var så rigelig at vi sprang aftensmaden over, for ingen af os følte nogen form for sult.