Lejrskole i Tjekkiet

 Umiddelbart efter hjemkomsten fra Indien måtte Peter atter pakke kufferten for at tage på lejrskole til Tjekkiet. Man kan sige meget godt om en bustur. I sammenligning med en flyvetur ser man mere af landskabet, og det er også lettere at holde pauser undervejs. Omvendt er der i mine øjne også sammenligningspunkter hvor flyet oplagt vinder. Det tog os således små 14 timer at tre fra Flensborg til vores kvarter oppe på hovedkammen i Riesengebirge på grænsen mellem Tjekkiet og Polen. Til sammenligning brugte Air India 7 en halv time på turen fra New Delhi til København, en strækning der er mange gange længere.


Tirsdag stod vi op til snevejr og blæst. Ud skal man dog, så enkelte af os gik en tur op til en anden hytte. Vi boede båden tjekkisk - Polske grænse, og havde grænsepælene med os hele vejen. Modsat hvad personalet på Spindleruv Bouda havde fortalt, så var hytten vi kom til lukket, altså tiltråde vi straks tilbagetoget så vi kunne være tilbage i varmen. Spindleruv Bouda har swimmingpool og spa faciliteter, hvilket var meget populært blandt eleverne. Mange af dem benyttede sig af de uhørt luksuriøse lejrskole faciliteter, og det gjorde at det var til at leve med at skulle sidde og holde vagt. En enkelt gang foregik vagten dog i vandet, hvilket var ganske sjovt. Vores program i løbet af ugen bød på en tur  i sommerkælke banen i Spindler Mühle, en tur til Prag med rundvisning og tid på egen hånd, samt en tur til Theresienstadt, stedet hvor de danske jøder kom hen. Her havde vi den mest fantastiske guide til rundvisningen, samt tid i selve ghettoen i den store fæstning. Theresienstadt består af 2 gamle østrigske fæstninger, den lille husede en koncentrationslejr, den store en jødisk Ghetto, hvor bl.a. de danske jøder blev placeret. 

Alt i alt en super tur, hvor eneste bet var at vi boede lidt for langt væk fra vores udflugtsmål, så transporten dernede fyldte alt for meget tidsmæssigt.


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere