Lejrskole i Tjekkiet
Umiddelbart efter hjemkomsten fra Indien måtte Peter atter pakke kufferten for at tage på lejrskole til Tjekkiet. Man kan sige meget godt om en bustur. I sammenligning med en flyvetur ser man mere af landskabet, og det er også lettere at holde pauser undervejs. Omvendt er der i mine øjne også sammenligningspunkter hvor flyet oplagt vinder. Det tog os således små 14 timer at tre fra Flensborg til vores kvarter oppe på hovedkammen i Riesengebirge på grænsen mellem Tjekkiet og Polen. Til sammenligning brugte Air India 7 en halv time på turen fra New Delhi til København, en strækning der er mange gange længere.
Tirsdag stod vi op til snevejr og blæst. Ud skal man dog, så enkelte af os gik en tur op til en anden hytte. Vi boede båden tjekkisk - Polske grænse, og havde grænsepælene med os hele vejen. Modsat hvad personalet på Spindleruv Bouda havde fortalt, så var hytten vi kom til lukket, altså tiltråde vi straks tilbagetoget så vi kunne være tilbage i varmen. Spindleruv Bouda har swimmingpool og spa faciliteter, hvilket var meget populært blandt eleverne. Mange af dem benyttede sig af de uhørt luksuriøse lejrskole faciliteter, og det gjorde at det var til at leve med at skulle sidde og holde vagt. En enkelt gang foregik vagten dog i vandet, hvilket var ganske sjovt. Vores program i løbet af ugen bød på en tur i sommerkælke banen i Spindler Mühle, en tur til Prag med rundvisning og tid på egen hånd, samt en tur til Theresienstadt, stedet hvor de danske jøder kom hen. Her havde vi den mest fantastiske guide til rundvisningen, samt tid i selve ghettoen i den store fæstning. Theresienstadt består af 2 gamle østrigske fæstninger, den lille husede en koncentrationslejr, den store en jødisk Ghetto, hvor bl.a. de danske jøder blev placeret.
Alt i alt en super tur, hvor eneste bet var at vi boede lidt for langt væk fra vores udflugtsmål, så transporten dernede fyldte alt for meget tidsmæssigt.
Kommentarer