Jaisalmer

 Efter en god nats søvn på Surej Havelien gik vi op for at nyde udsigten. Da vi ankom aftenen forinden var der svært at se meget af bye, men vi noterede os dog at der lod til at være en del traditionelle huse. Udsigten fra tagterrassen bekræftede til fulde det positive indtryk vi havde fået, for vi kunne se det nærliggende tempel, samt adskillige traditionelle huse deroppe fra. Vores morgenmad, med det lidt mærkelige navn Poha var smadrede ris med farve og lidt krydderi, traditionelt og ganske velsmagende. Under måltidet snakkede vi med ejeren og dennes søn, og fik meget at vide om byen og den udvikling. Det viste sig at "vores" Haveli var det første til at åbne indenfor fortet, men at det siden har fået følgeskab af mange andre, således at der nu er omkring 300 forskellige overnatningssteder inde i fortet. Turisternes følgesvede, souvenir butikker, havde fortrængt almindelige butikker i byen, hvilket ejeren fandt både trist og naturligt. Da vi gik ud på vores guidede tur med ejerens søn kunne vi bekræfte at der var meget tinget mangel at få. Vi fik set lidt af fortet, og fik forklaringen på nogle kæmpe runde sten der lå på bastionerne, i tilfælde af angreb kunne de jo rulles ned mod fjenden, og skab en heldig uorden i dennes rækker. Der lå også nogle aflange stencylindre til samme formål. Ikke underligt at fortet ifølge vores guide aldrig var blevet indtaget. Efter den guidede tur gik vi på cafe, Jaisamler er endnu varmere end Jodhpur, så det var tiltrængt med væske ret hyppigt i løbet af dagen. Her smedede vi også dagens planer, først ville vi besøge en gamle Haveli, og siden gå til søen for at få et godt billede af fortet i solnedgangen med vandet foran. Havelien lå udenfor fortet, så vi måtte gå igennem de 4 kæmpe porte før vi af smalle gader ankom. Havelien var ca. 200 år gammel, og gav et fint indblik i livet blandt de rige fra ca. år 1800 til 1940. En Haveli har en gård i ideen, hvilket burde sørge for at den er kølig i varmen og varm i kulden. Sommeren er i sin begyndelse, vi havde 37 grader hvilket dog er under de over 50 der er når højsommeren sætter ind.

Fra Havelien gik vi til søen, og her fik vi taget nogle flotte billeder af bygningerne i søen, men vi havde ikke helt gjort vores forarbejde, for solen var bag fortet, så de flotte billeder kan tages ved solopgang, ikke ved solnedgang. Vi fik dette bekræftet da vi gik til et lille tempel, hvor de venlige men der hyggede sig forklarede os meget om området, og om hvornår de smukke billeder er taget. 

På vejen tilbage gik vi atter ned for at tage billeder, og blev mødt af dansende kvinder der gjorde klar til en festival der løber af stabelen her i Rahjastan i starten af april, og som vi derfor håber at se mere til på vores videre færd. Solveig og Sisse blev endda inviteret til at danske med, hvilket de vildt imponerende takkede ja til.

Sidste programpunkt blev endnu en forgæves jagt på en smuk solnedgang. Vi nåede i fin stil en flot tagterrasse tæt på vores Haveli, men atter engang blev solen spist af fjerne skyer inden det blev rigtigt flot. I betragtning af alle de andre ting vi havde oplevet denne dag var det nu ikke noget der ødelagde den gode stemning. Vi endte også med at spise på stedet, og det slap kokken heldigt fra. Endnu en aftensmad på en vegetariske restaurant. Vi spurgte chefen om han selv spiste kød, det gjorde han, men restauranten lå i et hus ejet af en Brahmin familie, og så gik det naturligvis ikke an at servere kød. 70% af husene i fortet er ejet af Brahminer, så det er mange af restauranterne der er vegetariske. Det gør nu ikke så meget, og skulle man gå hen og blive vegetar vil Indien være et oplagt sted at blive det.

Video der viser den livlige dans ved søbredden.