I.R. Indian Railways

 I dag tog vi os god tid til morgenmaden for det var rejsedag og vi skulle først afsted kl 16.50 Det blev til både omeletter, pandekager og den efterhånden obligatoriske mango lassi, som er en syrlig mælkedril med blender mango. Den er lækker og slukker tørsten formidabelt. I starten af turen var jeg - for at sige det mildt- temmelig skeptisk ved at spise noget, der ikke havde været lidt eller drikke noget uden kapsel, men det går allerede meget bedre. Vi sørger dog for at have god håndhygiejne når vi har rørt ved penge eller trykket nogle af de meget venlige indere i hånden, som de ynder at tilbyde - og da man er godt opdraget, giver man naturligvis et håndtryk retur.

Da maverne var fyldte, bevægede vi os ud i det pulserende gadeliv for at finde en ATM, da man stadig helst vil have kontanter i dette land. Det lykkedes og vi nød turen med mange fotostop, for lige meget hvor du vender dig, er der noget interessant at se på. Vi har efterhånden på intuition lært at den forreste stopper op engang imellem for at sikre, at truppen er intakt. Selv om vi alle fire hår rundt med kameraer, er der stor forskel på motiverne, hvilket jo er meget heldigt. 




Vi gik ned mod bymuren for at få en god udsigt over mod fortet og endte med at finde en fin, lille sø hvor der gik noget tid med at forsøge at indfange en smuk isfugl, som også pryder deres ølflasker, men det var vist kun Claus, der var heldig. Herefter ville vi gå på ydersiden af fortet med søen på højre hånd. Men for at komme ned på stien og altså over på den anden side af bymuren måtte vi igennem en kæmpe labyrint af huse og smalle gader, som ofte endte blindt. Det lykkedes os ikke og vi kom ud på en lang omvej og endte helt oppe ved fortet. Herfra kendte vi heldigvis vejen hjem, men vi var noget opkogte, da vi nåede vores haveli.

Nu kunne vi heldigvis slappe af indtil vi skulle tjekke ud og forlade vores dejlige sted med det venligste personale. Vi fik lagt en god portion i tip boksen og så satte vi afsted mod banegården i to tuk-tukker.

På banegården brugte vi ventetiden på at finde vores tog, den rigtige perron, købe snacks og tage billeder af folk - eller rettere; de ville have taget billeder med os på deres mobil.

Toget var forsinket med 45 minutter, men endelig skrumlede det gamle lokomotiv med en uendelig togstamme af vogne efter sig, ind på banegården. Vi fandt med lidt besvær vores sæder, og det er ret utroligt, at vi ikke kunne få pladser sammen, men heldigvis var vi da i samme vogn. Turen gik fint, men langsomt: 222 km på 6 time og så var det endda et eksprestog med få stop. Kl 23.15 ankom vi til ørkenbyen Jaisalmer i det nordvestlige Indien. Vi blev kørt hen til vores haveli i to tuk tukker og efter at have beundret de 500 år gamle værelser, var det på hovedet i seng.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Ankommet til paradis

Polisi

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!