Med Jai rundt i Delhi

 

Vores sidste hele dag i Indien havde vi lagt i hænderne på Claus` indiske kollega Jai. Han hentede os lidt over kl. 8 på hotellet, som han studsede noget over at vi i det hele taget boede på. Hotellet, er ganske rigtigt ikke er bladt de bedste i den indiske hovedstad ligger i den gamle del af byen hvor livet mildest taget er interessant at kigge på. Vi har både propel og aircondition på værelset, propellen larmer, og airkonditionen ved navn Napoleon støjer når man tænder dem. Det går nu ikke så meget, for vores værelse er ud mod gaden hvor der alligevel er en helvedes larm. Vores første stop med Jai var stedet hvor Gandhi blev kremeret efter at være blevet myrdet af en fundamentalistisk Hindu der fandt at Gandhi var for venlig mod de indiske muslimer. Stedet var smukt indrettet, og Jai fortalte at alle indiske politikkere med respekt for dem selv mindst kommer der en gang om året, samt at premierministeren holder en årlig tale på stedet.

Efter besøget hos nationens fader tog Jai os med til det røde fort, bygget af Shah Jahan, som vi tidligere er stødt på i Agra. Fortet er enormt, og som Jai sagde havde det været sådan at den der har det røde fort traditionelt har haft magten i Indien. Englænderne havde brugt fortet som garnison, og havde for at få plads til deres tropper revet nogle af de gamle bygninger ned. Der er nu meget tilbage, og vi så atter eksempler på den islamiske byggestil fra Mogul imperiets storhedstid. Fortet historiske vigtighed afspejles også af at premierministeren også her holder en årlig tale. Fra det røde fort tog vi en cykel Rickshaw til Jama Mashid, Indien største moske med plads til ikke færre end 25000 troende. Også dette bygningsværk har Shah Jahan æren for, det blev til gengæld også hans sidste, for kun 2 år efter den stod færdig blev han efter at have været syg afsat af sin søn og sat som fange i fortet i Agra hvor han kunne kukkelure i 8år inden døden indhentede ham.

Efter Jama Mashid var det blevet tid til frokost, som vi fik på en traditionel vegetar restaurant. Maden var god, men vi havde lidt problemer med at lade vores vært betale gildet. Han tjener givetvis en fin løn, men det var svært for os at forstå hvorfor han insisterede på at betale alt, selv ikke en liter vand kunne vi få lov til at købe selv. Under restauranten var der en butik med indiske krydderier, her fik vi allernådigst lov til at betale selv, men også det holdt hårdt. Vi fik dog købt nogle krydderier så viselv kan lave noget af den dejlige mad vi har prøvet når vi kommer hjem igen.

Efter frokosten kørte vi til et nyt Hindu tempel, Jai forklarede at dette tempel tiltrak spidserne fra det indiske samfund, der praktiserede en ret hård fortolkning af hinduismen. Således måtte denne sekts tilhængere ikke spise hvidløg, og deres kostregler mindede os meget om Jain religionens. Templet var kæmpestort, og overdådigt udsmykket, men grundet et tidligere attentat mod templet var enhver form for billedtagning forbudt, man måtte ikke have andet med ind end en pung samt en flaske vand.

Vores tid var ikke til plan og pjat, Jai styrede os med en hærførers myndighed videre til Humayuns grav monument. Monumenter var imponerende, og et af dem selv Peter ikke anede eksisterede. I området var der flere grave, og selvom den var overdådig var Stormogul Humayuns i vores øjne ikke den flotteste. Det var i stedet en adelig grad i hvis marmor og klare farver der nu har cirka 500 år på bagen. Humayun var far til den største af stormogulerne, Akbar, hvis grav vi havde set et par dage før ved Agra. Efterhånden var vi blevet trætte, men det betød ikke at vores program var færdigt. Vi tog således en mod centrum igen, Jai havde hørt os tale rosende om de mange trin brønde vi har oplevet på turen, og søreme om ikke også vi kom til at se en i Delhi. Brønden havde kun trin på den ene side, men også denne konstruktion var smuk, og blev af de lokale brugt som et sted man kunne mødes og slappe af.

Sidste sted vi besøgt blev India gate, en stor port i en gigantisk park fyldt med et hav af mennesker. Der var vitterligt sort af mennesker, hvilket nok hang sammen med afslutningen på Ramadanen. Overalt var der folk, men vi følte os godt tilpasse i den glade folkemængde, hvor stemningen var præget af glæde. Vi fik taget de sidste af dagens mange billeder af den oplyste port, inden vi sete os ind i bilen og blev kørt til en restaurant hvor man kunne få en Rajahstani thali, en tallerken fyldt med små, velsmagende retterfra Rajahstan provinsen hvor vi havde tilbragt hovedparten af vores 2 uger i indien. Maden var god,  med tjenernes flotte uniformer samt musikken der blev spillet af en traditionelt udklædt musikkant kunne man sagtes føle sig hensat til fjerne tiders middage ved et hof i Rajahstan.

Jeg glemte da heltat dagen started med ekstremt glædelige nyhed at AGF havde kvalificeret sig til den danske pokalfinale for kun anden gang på 28 år! KOM SÅ DE HVIDE