Cyklende langs middelalderbyen i Polonnaruwa

Vi ankommer ved busstoppestedet, som er seks minutters gang fra vores hotel. Og selvom en lokal tuk tuk-driver, tilbyder os et lift til kun 100LKR, (lidt over 2kr), siger vi mærkværdigvis nej og tager vores rygsæk op på skuldrene og går ned til vores hotel i 36 graders varme. Efter at vi havde forklaret  hotelmanageren at vi havde booket morgenmad inklusive og med aircondition på værelset. Så begav vi os ind i byen, som er lidt sjovt opdelt. Det er ikke sikkert om vi har boet i centrum, eller lidt udenfor byen og som det senere skulle vise sig så ligger Polonnaruwa Railwaystation i nabobyen, med et andet navn. Trods alt, fandt vi en dejlig, lille lokal restaurant, hvor vi fik frokost. Jeg fik Chicken fried rice og Kayla fik en Chicken Kotthu. Med fyldte maver, gik vi hen til nærmeste supermarked, hvor vi købte et par snacks. Da vi ankommer derhjemme igen, omkring klokken 17, falder vi begge to i søvn og vogner igen klokken 21.  Vi bliver enige om at vi lige skal holde os lidt vogne endnu, inden vi måtte sove videre. Det blev så til klokken 23 og selvom der blev spiller højt musik udenfor, fik vi en god nat søvn.

Næste dag, udhvilede og overraskende nok lidt trætte, stod vi op til en vestern morgenmad, som indeholdte en frugtplatte, lidt toast, marmelade og en omelet. Vores manager ved hotellet havde sørget for cykler til os, som vi idag skulle bruge til at se , the Ancient City of Polonnaruwa, som engang havde været hovedstaden i Sri Lanka, omkring det 11-århundrede. De ældeste bygninger i byen var fra 950’erne. Så vi startede ud i 36 graders varme, en masse solcreme i hovedet og vand i tasken. Vi købte biletterne og skulle så cykle hen til indgangen, der lå lidt væk. Inde i den gamle by, startede vi med at se det gamle royale palads, som stort set kun var ruiner. Derefter cyklede vi op til the holy Quadrangle, som består af en masse mindre bygningsværker. 3 af dem var bygget til at opbevare Buddhas hellige tand, som nu ligger i Kandy. De hed Atadage, Vatadage og Hatadage og var alle bygget af forskellige konger. Så lå der også et par hindutempler, fra Chola perioden, som var bygget af inderne, i det 10-århundrede. Eftersom vi ikke havde tænkt vores påklædning helt igennem, var det lidt svært for os at komme ind i alle ruinerne, men nogen kom vi da ind i. Man skulle nemlig have dækket knæene, men vi fortrød ikke særlig meget at have taget shorts på, eftersom det var varmt nok i sig selv bare at cykle rundt inde i byen. Byen var spredt over  et større areal, og vi cyklede omkring 13 kilometer, da vi var kommet hjem igen. Efter de hellige bygninger, cyklede vi videre til den næste hellige bygning som var, Rankoth Viharaya, en kæmpe stor stupa, som er en stor halvkugle. En stupa gælder som et budhistisk tempel og rundt omkring den er der lavet en masse små skrin, til ære for Buddha. Efter den store stupa cyklede vi til Gal Vihara, som er en sleeping Buddha, der var hugget ind i en stenklippe. Vi kunne desværre ikke komme helt tæt på, da vi havde den forkerte påklædning, men vi så den bag indhegningen. 

Sidste stop var helt oppe nord på i byen, hvor der ikke var så mange der kom op. Vi skulle vise billetten, hos en guard og efter lidt mere cykling kom vi op til et image house. Som var et gammelt skrin/gravsted bygget til ære for dronningen. Det var en meget gammel bygning, med flotte stenhuggerier og vægmalerier inde i bygningen. 

Derefter gik det hjemad igen. Vi afleverede cyklerne ved hotellet og fik slappet lidt af, inden vi gik ned i byen for at få aftensmad. Til sidst gik vi ned til den store sø, som Polonnaruwa er bygget ved og nød solnedgangen før der var dømt sengetid.

Næste dag gik toget og her var der igen lidt stress på for vores hotelmanager havde lovet os at der ville være en tuk tuk klokken 7:45 der ville køre os til banegården. Men klokken blev pludselig 7:50 og jeg begyndte at blive lidt utolmodig, toget gik 8:14 og banegården lå lidt udenfor byen. Så jeg spørger manden og han siger, ahh yes, I will call him. Langsomt bliver vi lidt pressede. Heldigvis ankommer tuk-tukken, lidt før han havde sagt. De spørger lige engang mere, hvornår toget gik og at vi jo til nøds kan tage en bus. Men det gad vi ikke fordi vi allerede havde betalt for biletterne. Det ender heldigvis med at vi når toget med masser af tid til overs, da dette tog ligesom det andet kom ordentlig for sent. Så vi fik pulsen lidt ned på banegården og steg så langt om længe i toget til Gal Oya.

På andenklasse kørte det derud af, sæderne var helt sorte af skidt og der lå affald på gangene. Vi ankommer til Gal Oya, hvor vi er de eneste der stiger ud for at skifte tog til Trincomalee. I Gal Oya var det meningen at vi skulle vente en time, men fordi næste tog også kom for sent, blev det til en time og tre kvarter i stedet.

Heldigvis havde vi aberne der holdte os i selskab.

Endelig kom toget, her stiger vi på førsteklasse og drøner afsted mod kystbyen Trincomalee.