Den sidste Paneer

 Vi havde ikke noget program den sidste dag i Indien. Jai havde insisteret på at sende sin Chauffør for at bringe os til lufthavnen, og vi havde aftalt at han skulle komme ved 9-tiden. God nok ville det efterlade os med meget tid i lufthavnen, men hellere for meget tid end at risikere at komme for sent, og hvis trafikken stod helt stille i byen med over 30 millioner indbyggere kunne det jo give problemmer. Det viste sig nu at der ikke var nogen grund til bekymring, vi kan til lufthavnen i god tid, og klarede også at komme af med bagagen og forcerede derefter paskontrol og security. Vi havde for mange penge tilbage, lidt blev brugt på at købe nogen med hjem, andre til mad, men det lykkedes os ikke at få bugt med de sidste rupier, det må så blive en anden god gang i det spændende land at de får ben at gå på. 

Flyet fra air India så noget ramponeret ud, malingen skallede af vingerne, og inde i kabinen var der tape på vores borde, ligesom Peter fjernbetjening til entertainment skærmen var helt og aldeles stået af. Det var nu til at leve med, forpå intet tidspunkt var der nogle af skærmene i flyet der lod til at virke. Det blev således en retroagtig flyvetur uden film, men det gav Peter mulighed for at få læst en bog om hennamaleren fra Jaipur som Solveig havde anbefalet efter at have læst den på turen. Maden i flyet bød på en sidste gang Paneer, en tofu agtig indisk ost vi efter hånden havde fået ved adskillige måltider. Efter 7,5 timers flyvning landede vi i kastrupt, og kort før midnat var vi hjemme i Harrislee efter en super tur.