Den sidste Paneer

 Vi havde ikke noget program den sidste dag i Indien. Jai havde insisteret på at sende sin Chauffør for at bringe os til lufthavnen, og vi havde aftalt at han skulle komme ved 9-tiden. God nok ville det efterlade os med meget tid i lufthavnen, men hellere for meget tid end at risikere at komme for sent, og hvis trafikken stod helt stille i byen med over 30 millioner indbyggere kunne det jo give problemmer. Det viste sig nu at der ikke var nogen grund til bekymring, vi kan til lufthavnen i god tid, og klarede også at komme af med bagagen og forcerede derefter paskontrol og security. Vi havde for mange penge tilbage, lidt blev brugt på at købe nogen med hjem, andre til mad, men det lykkedes os ikke at få bugt med de sidste rupier, det må så blive en anden god gang i det spændende land at de får ben at gå på. 

Flyet fra air India så noget ramponeret ud, malingen skallede af vingerne, og inde i kabinen var der tape på vores borde, ligesom Peter fjernbetjening til entertainment skærmen var helt og aldeles stået af. Det var nu til at leve med, forpå intet tidspunkt var der nogle af skærmene i flyet der lod til at virke. Det blev således en retroagtig flyvetur uden film, men det gav Peter mulighed for at få læst en bog om hennamaleren fra Jaipur som Solveig havde anbefalet efter at have læst den på turen. Maden i flyet bød på en sidste gang Paneer, en tofu agtig indisk ost vi efter hånden havde fået ved adskillige måltider. Efter 7,5 timers flyvning landede vi i kastrupt, og kort før midnat var vi hjemme i Harrislee efter en super tur.



Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere