Sisses store dag

 Vi havde store planer denne mandag, og store planer tager som regel lang tid at udføre. Kl. 7.30 mødtes vi til en hurtig morgenmad, så vi kunne være klar til at tage afsted i bil kl. 8.00. Vi havde booket bil og chauffør til at tage og se 250 kilometer fra Jaipur til Agra, med 3 stop undervejs. Planen havde Sisse lavet, og godt nok tager jeg spændingsmomentet ud allerede nu ved at sige at det havde hun gjort fremragende. Vores 3 stop var følgende, en af verdens ældste trin brønde samt et 1100 år gammelt tempel i byen Abhaneri var første stop. Brønden havde Sisse opdaget på instagram, et andet medlem af de berejstes klub havde lagt et billede op, og fluks var dette fantastiske sted også på vores turplan. Brønden ligger ca. midtvejs på ruten, og betød en lille omvej. Normalt er det lidt træls at køre en omvej, men ikke i dette tilfælde, for på denne kom vi omkring de mærkeligste køretøjer vi har set på turen. 

Brønden herunder er over 1100 år gammel, men i fantastisk stand. Den har en dybde på ca. 20 meter, og er et inginørmæhssigt mesterværk. Det er den flotteste af de trinbrønde vi har set, og det siger ikke så lindt

Det lille tempel ved siden af trinbrønden. Templet er fra før muslimerne dukkede op i området, og er ikke super velbevaret. Det stod dog klart at der har været flotte relieffer langs siderne af templet.

Et af de løjerlige køretøjer, med alt for lille motorkraft, og alt for stort læs. Det var ikke gået i vores gennemregulerede del af verden.

Samme slags køretøj set fra siden. Skal vi lige se med de positive briller kan vi da konstateret motoren er til at komme til hvis de skulle blive nødvendigt at reparere den.

Efter besøget ved brønden satte vi os atter ind i den dejligt kolde bil, Danny the driver havde vi været heldige med,for han kørte med en vestlig rolighed bilen i den alt andet end rolige trafik. Vi nåede i hvert fald en del gange at tænke at det var godt vi ikke havdelejet en bil uden chauffør, for til tider vandet svært at se en vej ud gennem den tætte bytrafik.  Da vi atter var ude på den store vej gik det hurtigere fremad, men også her lurede udfordringerne, dels skal man lige holde øje med trafik der kommer mod et, selvom det ikke burde kunne ske på en 4- sporet vej, dels er det altid et åbent spørgsmål om hvorvidt man overhaler venstre eller højre om, det afhænger af omstændighederne. Vores næste stop var dagens første UNESCO site, nemlig Keoladeo, nationalpark med over 370 forskellige fuglearter. Nu viste det sig at vi hverken ankom på det bedste dagstidspunkt, for varmen sendte de små fugle i skygge, og ej heller på det bedste tidspunkt på året, for vinteren er højsæson i parken grundet større vandmængde samt en masse trækfugle fra sibirien der nu var fløjet tilbage mod det kolde nord. Vi fik en billet, der var relativt dyr, og måtte også til lommerne igen for i det hele taget at få udnyttet billetten, for man skulle leje en elektrisk richshaw med chauffør og fuglespotter. Pengene var godt givet ud, på trods af at den var den forkerte årstid så vi et sandt overflødighedshorn af fugle og dyr. Vi så isfugle, papegøjer, hejrer i lange baner og endda traner. Vi så også en sjakal, råvildt og antilopper, men parkens ene leopard så vi ikke. Det havde nu også været for meget af det gode, for den havde vores guide vist kun set en 4-5 gange, og han havde vildt gode øjne. Afslutningen på nationalparken medførte lidt af et cirkusda vi skulle betale. Vi ville give lidt drikkepenge, men endte med at blive rullet på en humoristisk måde. Vi gav 2000 rupier, samt 10 euro, men det er jo svært at dele, så den engelskyndige guide kom med løsningen, nemlig at vi kunne skille os af med endnu en 10 € seddel, for så var det jo meget lettere. Det havde han jo ret i, så det endte med at blive løsningen på problemet.

Efter de to ret varme timer virkede bilens aircondition som balsam for sjælen. Klokken var ved at blive mange, og Danny spurgte forsigtigt om vi havde fået noget at spise endnu. Det var kun Peter der kunne svare ja, han havde gnavet et par samosaer fra dagen før i sig, men ellers gnavede sulten hos alle. Vi aftalte derfor med Danny at vi ville have oily food, altså samosa etc. når vi ankom til sidste stop på turen, menlig den kortvarige Mogul hovedstad Fatehpur Sikri, der ligger ca. 30 kilometer vest for Agra. Her byggede Akbar den store en hovedstad, men allerede i hans levetid blev byen mere eller mindre forladt igen. Vi fik vores mad, og kom også til en parkeringsplads.Herfra tog vi en bus op til Akbars palads, og den imponerende moske, der stadig er i brug. Porten til moskeen er 54 meter høj, og kaldes sejrsporten, efter en af Akbars mange militære sejre. I moskeens går var der et heldigt leben, de troende gjorde klar til ramadanens afslutning kun et par dage efter vores besøg.

Den sidste del af turen mod Agra bød på lidt af et sin på vej, vi kom omkring en lille lastbil hvor der nærmest hang en mand bagpå. Det så halsbrækkende ud, og var ikke noget vi havde lyst til at udsætte os selv for. I selve Agra var trafikken voldsom, og det tog således noget tid at komme de sidste par kilometer hen til vores Hostel. Da vi endelig kom frem satte vi os med det samme op på deres tagterrasse, og nød udsigt over selveste Taj Mahal, en super dag havde dermed fået en fuldendt afslutning.