Onsdag blev vores første delte dag, Ingeborg blev luret væk af Melbournes fristelser, mens vi andre tog til point Napean, den yderste del af the Mornington Peninsula, den højre arm der omkranser Port Phillip bay hvor Melbourne ligger.
Vi vidste at der var et varieret dyreliv, og nogle gamle forter fra verdenskrigenes tid, det sidste er altid med til at skærpe Peters interesse, ellers kan man sige at vi havde gjort vores forarbejde dårligt. Fra masseindvandringens tid var den gamle karantænestation bevaret, bygget omkring 1850 er det en af de absolut ældste bygninger i hele staten Victoria. Vi nærmest væltede ind i den ved et tilfælde, heldigt nok ! Omkring stationen var der utallige papegøjer, men ak, de er enormt hurtige flyvere, og der var ikke fuldt solskin, så ingen billeder af dem.
Efter et par kilometers vandring åbnede der sig en formidabel udsigt over Port Phillip bay, hvis vand nærmest var blikstille. Vi så en strand der efter vores bedste overbevisning mindede om en Caribisk strand, med træer nede ved sandet, og pastelblåt vand.
Så meldte Christian sig ind i kampen som fotograf. Ganske godt billede, men motiver er jo også fantastisk
Efter yderligere nogle kilometers vandring ankom vi til forterne, fra dem var der en fremragende udsigt, de skulle både kunne dække ud mod oceanet, og ind mod bugten, altså skulle de ligge højt. De var i brug fra 1870èrne og indtil afslutningen på 2. verdenskrig. Sjovt nok blev det britiske imperiums første skud i vrede i 1. verdenskrig affyret her!
Australierne er generelt ikke de helt store vandringsfolk, vi så ikke mange andre, og de fleste lod til i hvert fald at have ladet sig transportere den ene vej af shuttlebussen der gjorde at man sparede ca. 5 kilometer hver vej. (kostede vist 10 dollars)
Vi havde en fantastisk udsigt, billedet herunder viser hvordan stranden går over i hav, der er en kraftig strøm, forsaget af tidevandet der strømmer enten ind eller ud af bugten
Vi så en rovfugl, en ørn er det ikke, måske en falk?
Så kom den endelig, hele dagen havde vi kigget efter vilde eksemplarer af de dyr vi havde set i Healesville dagen forinden. Vi havde set alverdens tegn på at der var Echidnaer og Wallabier i området, men se dem kunne vi ikke. Kort før turen var om krydsede vien vej, og langt henne af vejen spottede christian så endelig en Echidna. Frontbilledet viser Christian løbe efter Echidnaen der er ved at krydse vejen, og her er så Christians eget billedet taget af samme dyr. Den forsøgte at rulle sig sammen, så piggene er meget synlige på billedet
Kommentarer