ACT - Australian capital territory
Vi vågnede på campgrounden efter en lang, men ikke specielt god nattesøvn. Det var uvant at ligge i camperen, forhåbentlig bliver de kommende nætter bedre.
Vi fik morgenmad i camperen, også gik det ellers derudaf mod Canberra. Vi konstaterede hurtigt, at camperens diesel økonomi ikke er den bedste, vi skulle ret hurtigt tanke, heldigvis kostede en liter diesel kun ca 6,50 kroner, den slags priser skal man efterhånden nogen år tilbage for at erindre i Europa. Vi nåede Canberra ved 13-tiden, og fik parkeret camperen så vi kunne se parlamentsområdet. Første udfordring var dog at få noget at spise, resolut betalte vi entre til den gamle parlamentsbygning, for de havde nemlig en åben cafe. Det viste sig nu at museet var ganske godt, så lidt kultur fik vi også ud af det.
Det nye parlament kom vi også forbi, og på vej tilbage mod autocamperen, gik vi igennem ambassadeområdet. En iøjnefaldende bygning fangede vores blik, og familiens flagekspert kunne fortælle, at det var Papua Ny Guineas ambassade!!! Den var spektakulær, og tilmed var der udenfor et skilt, der bød besøgende velkommen. Så vi gik målbevidste over vejen og bankede på, der var en sød receptionist,der bød os velkommen og tilbød at vise os bygningen, desuden var der brochurer i rigt mål, vi måtte få og de kunne tilmed tilbyde at hjælpe os med et visum... Nu behøver vi så ikke bryde hovedet med, hvor turen går hen næste gang; eneste bekymring var, at Christian kunne fortælle, at der stadig er kannibaler der...
Så bliver der gået til den på Crocket banen. Det lader dog til at være en sport for ældre mennesker, her i betydningen gamle mennesker.
Vi fik morgenmad i camperen, også gik det ellers derudaf mod Canberra. Vi konstaterede hurtigt, at camperens diesel økonomi ikke er den bedste, vi skulle ret hurtigt tanke, heldigvis kostede en liter diesel kun ca 6,50 kroner, den slags priser skal man efterhånden nogen år tilbage for at erindre i Europa. Vi nåede Canberra ved 13-tiden, og fik parkeret camperen så vi kunne se parlamentsområdet. Første udfordring var dog at få noget at spise, resolut betalte vi entre til den gamle parlamentsbygning, for de havde nemlig en åben cafe. Det viste sig nu at museet var ganske godt, så lidt kultur fik vi også ud af det.
Det nye parlament kom vi også forbi, og på vej tilbage mod autocamperen, gik vi igennem ambassadeområdet. En iøjnefaldende bygning fangede vores blik, og familiens flagekspert kunne fortælle, at det var Papua Ny Guineas ambassade!!! Den var spektakulær, og tilmed var der udenfor et skilt, der bød besøgende velkommen. Så vi gik målbevidste over vejen og bankede på, der var en sød receptionist,der bød os velkommen og tilbød at vise os bygningen, desuden var der brochurer i rigt mål, vi måtte få og de kunne tilmed tilbyde at hjælpe os med et visum... Nu behøver vi så ikke bryde hovedet med, hvor turen går hen næste gang; eneste bekymring var, at Christian kunne fortælle, at der stadig er kannibaler der...
flaget der afslørede for Christian at det var Papua new guinea der ejede ambassaden
Kommentarer