Byron Bay

Vi gamle stod på campingmutters anbefaling meget tidligt op s vi kunne se solopgangen over stillehavet. Meget tidligt var i dette tilfælde kl 5.50! Fulde af håb ankom vi til stranden, og konstaterede at vi kunne have sparet os anstrengelsen, der lå en tyk skybræmme i horisonten, så solopgangen var spoleret!

Det positive ved historien var dog at det gav os en tidlig start fra Nambucca heads, allerede kl 8.00 kørte Maui ud gennem porten, drejede mod nord hvor nye oplevelser lå på lur. Målet for dagens etape var Byron Bay, et ret hypet sted, Christiana fra Tasmanien havde kaldt det et ”lovely place, absolutely magnificent” så det var med store forventninger vi kørte afsted. Vores morgenmad indtog vi i en lille søvnig flodby ved navn Ulmarra, her havde udviklingen ikke sat dybe spor de sidst 100 år, og vi fik et lille indblik i en svunden tid, man kunne næsten se en hjuldamper kæmpe sig op ad floden.

Efter morgenmaden kørte vi det sidste stykke til Byron bay, vi fik tjekket ind på Suffolk park beach front camping, inden vi kørte de sidste 6 kilometer af en miserabel ved til Byron bay, første indtryk af byen, tja, pigen på turistbureauet vidste ikke hvor man kunne parkere biler over 6 meter, og under frokosten kom der nogle gøgler typer forbi, den ene pakkede en symaskine ud og begyndte at sy løs midt i en park. Vi fandt selv en parkeringsplads, og gik på opdagelse. Byens strand får herfra et thumps up, den var bred, havde fine bølger, flot udsigt til klipper, og kunne bruges til surfing. Byron bay by, det blivende indtryk var ligesom førstehåndsindtrykket skuffende, bedste sammenligning er Løkken i Danmark.

Da vi havde set nok kørte vi til Byron bay Lighthouse, der står på det østligste punkt på det Australske fastland, turen derud var barsk, smalle veje, der tilmed var i en elendig stand, og ingen parkeringspladser, altså måtte ungerne og Solveig stige ud, mens Peter søgte forgæves at finde en parkeringsplads. Der var absolut ingen at få, så han måtte tage turen ud mod fyrtårnet igen, og heldigvis passede det med at de andre 3 var på vej tilbage, så opsamlingen gik lettere end frygtet.

Campingpladsen lå som navnet antydede lige ved kysten, vi gik ned for t bade, men ak, der var heftige bølger, og ret kraftig vind, så det blev kun Christian der soppede lidt i det frådende hav.

Aftensmaden blev købt i en lille sparbutik, og lavet på Australsk maner på en BBQ, de er på alle campingpladser og denne var der godaw` nok i til at vi kunne spise i rimelig tid.

Efter aftensmaden blev der spillet stadt-land-fluss, og til alles store overraskelse løb Peter af med sejren !