Back on the mainland
Efter en nats søvn der godt kunne have været bedre, vores værelse lå ud til en ret trafikeret vej, fik vi spist morgenmad og begav os afsted mod Hobarts lille lufthavn. Vi havde ikke meget benzin på bilen, og de sidste kilometer var hårde ved nerverne, men vi kom til lufthavnen og fik tanket bilen op. Vi kom igennem security uden de store problemer og Jetstar fløj til tiden, så kl 12.08 var vi tilbage på det australske fastland. Her spiste vi frokost i en af burgerkæden Hungry Jacks restauranter, det lader dog til at være burgerking med et andet navn. På vej tilbage til Beaumaris kørte vi forbi Brighton beach, hvor der er nogle smukke badehuse, vi var dok ikke alene på stranden, der var asiater med selfie sticks all over the place.
Kommentarer