Til fredagsbøn i Tetovo
Efter en god morgenmad på Villa Jordan forlod vi hen ad formiddagen dejlige Ohrid for at køre mod hovedstaden Skopje, hvor vi havde booket hotel til 2 overnatninger. Den Makedonske stat er ved at bygge motorvej helt til Ohrid, men indtil den er færdig må bilisterne "nøjes" med en landevej af ældre dato. Som et plaster på såret er vejen i det mindste af rimelig standard, og går gennem meget flot natur.
Der er under 200 kilometer mellem de 2 byer, så for at undgå at komme alt for tidligt frem besluttede vi at køre ind til byen Tetovo, Makedoniens femte største med ca 70.000 indbyggere. Byen er hovedby for det store albanske mindretal, og undervejs i den vestlige del af landet så vi flere albanske end makedonske flag, ligesom der pludselig var flere minareter end kirketårne. 25% af den makedonske befolkning er etniske albanere, og de er primært bosiddende i det vestlige Makedonien. Efterhånden som vi nærmede os centrum af byen, blev trafikken tættere og tættere, der blev mere dytten og ulige rækker i de to vejbaner, og fodgængere væltede hen over vejen, så der skulle et øje på hver finger og et fast greb om rattet. Vi fik parkeret Fiestaen i en sidegade og tog rygsækken på og kameraet i hånden og gik efter Peters anvisninger mod byen, hvor vi skulle se tre ting; Den gamle moske, en hammam og et kloster, der stammer tilbage fra Dervish-ordenen. Den kvindelige del af gruppen forlangte, at vi først spiste, da hun også skulle på toilet... Så vi traskede afsted alt imens der blev kaldt til bøn fra minaretterne i byen. Vi fandt et meget lokalt sted, der serverede Kebapi, små farsruller, som er krydret og grillet, dertil fik vi salat og brød samt en sodavand hver og betalte for hele herligheden 58,- dkr! Toilet var der også i restauranten, et pedaltoilet=hul i jorden, og der var ud over Solveig kun mænd til stede, og man måtte ryge indenfor... Jo, jo - det er også Balkan!
Efter frokosten var det tid til at tage hul på Tetovos seværdigheder, Først Dervish ordens kloster, grundlagt af selveste Ali Baba for mere end 500 år siden. Klostret lider desværre i den grad under mangel på midler, og det er ved at være sidste udkald, hvis det skal reddes. Herfra gik vi igennem gravpladsen tilbage mod byen, vi så den farvede moske, ganske smuk, og Hammamen, der nu er blevet til et lille kunstgalleri. Tetovo var et livligt bekendskab, overalt var der folk, og byen virkede klart større end de ca. 70.000 indbyggere vi kunne læse os frem til den bestod af.
Turen ud af byen klarede den ellers forsigtige bilist Peter på balkan-maner; med ned knappet t-shirt, solbriller, og aggressiv kørestil fik den lille røde Fiesta fart på ud af det orientalske trafikhelvede, og det endda uden problemer.
Vi ankom til Skopje ved 15-tiden på hotel Opera House, som ligger kun 700 meter fra den gamle bydel. Vi indlogerede os på 3-mandsværelset, som i alt inkl. morgenmad for to overnatninger løber op i 95,- euro- men det har også 4 stjerner:-)
Aftenen gik med en lille bytur, en drik før aftensmaden og så et lokalt spisested inden vi vendte snuden hjemad. I morgen glæder vi os til at se og opleve, hvad Skopje har at byde på.
Der er under 200 kilometer mellem de 2 byer, så for at undgå at komme alt for tidligt frem besluttede vi at køre ind til byen Tetovo, Makedoniens femte største med ca 70.000 indbyggere. Byen er hovedby for det store albanske mindretal, og undervejs i den vestlige del af landet så vi flere albanske end makedonske flag, ligesom der pludselig var flere minareter end kirketårne. 25% af den makedonske befolkning er etniske albanere, og de er primært bosiddende i det vestlige Makedonien. Efterhånden som vi nærmede os centrum af byen, blev trafikken tættere og tættere, der blev mere dytten og ulige rækker i de to vejbaner, og fodgængere væltede hen over vejen, så der skulle et øje på hver finger og et fast greb om rattet. Vi fik parkeret Fiestaen i en sidegade og tog rygsækken på og kameraet i hånden og gik efter Peters anvisninger mod byen, hvor vi skulle se tre ting; Den gamle moske, en hammam og et kloster, der stammer tilbage fra Dervish-ordenen. Den kvindelige del af gruppen forlangte, at vi først spiste, da hun også skulle på toilet... Så vi traskede afsted alt imens der blev kaldt til bøn fra minaretterne i byen. Vi fandt et meget lokalt sted, der serverede Kebapi, små farsruller, som er krydret og grillet, dertil fik vi salat og brød samt en sodavand hver og betalte for hele herligheden 58,- dkr! Toilet var der også i restauranten, et pedaltoilet=hul i jorden, og der var ud over Solveig kun mænd til stede, og man måtte ryge indenfor... Jo, jo - det er også Balkan!
Efter frokosten var det tid til at tage hul på Tetovos seværdigheder, Først Dervish ordens kloster, grundlagt af selveste Ali Baba for mere end 500 år siden. Klostret lider desværre i den grad under mangel på midler, og det er ved at være sidste udkald, hvis det skal reddes. Herfra gik vi igennem gravpladsen tilbage mod byen, vi så den farvede moske, ganske smuk, og Hammamen, der nu er blevet til et lille kunstgalleri. Tetovo var et livligt bekendskab, overalt var der folk, og byen virkede klart større end de ca. 70.000 indbyggere vi kunne læse os frem til den bestod af.
Turen ud af byen klarede den ellers forsigtige bilist Peter på balkan-maner; med ned knappet t-shirt, solbriller, og aggressiv kørestil fik den lille røde Fiesta fart på ud af det orientalske trafikhelvede, og det endda uden problemer.
Vi ankom til Skopje ved 15-tiden på hotel Opera House, som ligger kun 700 meter fra den gamle bydel. Vi indlogerede os på 3-mandsværelset, som i alt inkl. morgenmad for to overnatninger løber op i 95,- euro- men det har også 4 stjerner:-)
Aftenen gik med en lille bytur, en drik før aftensmaden og så et lokalt spisested inden vi vendte snuden hjemad. I morgen glæder vi os til at se og opleve, hvad Skopje har at byde på.
Kommentarer