Bankmøde i Kagwena

Efter morgenmaden tog vi til Kagwena, som er en lille landsby en times tid herfra, som også står i forbindelse med Vestkenyas venner. Vi kørte til landsbyen på hver vores piki piki, som er små motorcykler, som chauførerne tjener penge med at køre folk rundt på. Peter fortalte chauførerne, at de skulle køre langsomt, have begge hænder på rettet og ikke snakke i mobiltelefon i mens. Og så var det eller afsted. Turen var utrolig flot, og kunne opleves meget bedre på en piki piki, end i en bus. Vi var tæt på naturen og menneskene, og så var der en fantastisk brise mens vi kørte. Desto længere væk vi kom fra vores landsby, desto mere blev vi nedstirret af folkene som vi kom forbi. Mange børn og unge råbte "Muzungu" efter os, som betyder hvidt menneske. Vi var pludselig en endnu større attraktion end her. Da vi ankom til Kagwena, blev vi præsenteret for selvhjælpsgruppen, som samarbejder med Vestkenyas venner. Derefter viste de os den brønd, som de havde fået bevilliget penge til. Brønden er dog uden vand, da de ved boringerne ramte på en stor sten, og da brønden er lavet med håndkraft, kunne de ikke komme forbi den store sten uden at skulle betale for dyre maskiner, til at lave arbejdet.

Efter at have set brønden, kom formanden for gruppen og hilste på os. Derefter var vi med til gruppens lokale møde, hvor de har oprettet en tablebank. Der indbetaler medlemmerne 50 schilling hver måned til en safetyaccount, hvis formue uddeles til medlemmerne, hvis ens mand, kone eller barn dør, og man pludselig skal betale for en begravelse, eller hvis man pludselig bliver alvorligt syg og skal betale for behandling. Udover det kan hvert medlem købe en "share" for minimum 100 schilling og max for 1000. Hvis man skal låne penge til f.eks. At betale et beløb for at finansiere sit barns skolegang, så kan man låne 3x det beløb, som man har shares stående for. Når man skal betale beløbet tilbage, skal man betale en rente på 10% oveni.
Gruppen vokser med ret stor hastighed, så det må være ret populært.

Efter mødet kørte vi tilbage til Kanyakoo, hvor vi kort efter tog til det lokale marked for at købe lækre avocadoer, mangoer, bananer, tomater og sukkerrør. Da vi kom tilbage, begyndte vi at lege med børnene, som lige var kommet fra skole. Vi fordelte bl.a. Medbragt chokolade og børnene gik helt amok, vi kunne slet ikke styre dem mere.

Men de var stadig meget taknemmelige.