Endelig i Grækenland


Lige siden seminarietiden for over 20 år siden, har Solveig haft en aftale med Marianne om, at de to skulle til Grækenland. Det er de ikke kommet endnu, men nu har Solveig overhalet; eller hun tester bare landet...


Grænsekrydsningen mellem Bulgarien og Grækenland gik problemfrit, vi viste pas og blev vinket igennem. Straks efter var der motorvej med ussel belægning og en fartbegrænsning på 60 km/t samt skilte, der advarede om kvæg på vejen...
Nå, men vi havde ikke forventet meget, og der var næsten ingen trafik, men når der så kom andre bilister, kom de blæsende i overhalingsbanen og fartbegrænsningerne blev ikke overholdt, heller ikke af ordensmagten!Vores rejseguide kunne fortælle, at lejebil var den bedste måde at se Grækenland på, men man skulle både besidde kløgtighed og mod for at begå sig i den græske trafik!






Solveig var bag rettet og Peter havde sat GPSén på Larissa... vi skulle omkring middag kaste os bølgen blå, og Christian og Solveig havde aller nådigst fået lov til at låne hans medbragte håndklæde... Solveig havde ytret, at når vi kom til Grækenland, skulle hun på Taverna og spise så meget hvidløg, så ingen kunne være i hendes nærhed....Omkring klokken 12, gik hendes ønske i opfyldelse, og vi indfandt os på en taverne, hvor vi som de eneste gæster, havde en fantastisk udsigt og placering direkte ud mod det Ægiske hav. Vi spiste nyfangede calamari, græsk salat og brød, det var vidunderligt, temperaturen er i dag nået helt op på 27 grader, så vi fik pludselig noget af den sommer der aldrig kom, mens vi havde sommerferie... Efter frokosten blev der badet og så kørte Peter de sidste godt 100 km til Meteora, som har haft over 20 klostre bygget på klippetoppe i det centrale Grækenland. Der er nu 7 fungerende klostre tilbage, og dem skal vi se nærmere på i morgen.






Resten af eftermiddagen og aftenen blev brugt på at kigge lidt på den landsby, Kastraki, hvor vi skal bo de næste 2 dage.Vi har udsigt direkte til klipperne med klostrene, og morgenmaden bliver serveret i haven, når solen skinner på klostrene.
Aftensmaden blev indtaget på endnu en taverna, Gardenia, hvor tjeneren var opvokset i Tyskland, så der kørte det "auf deutsch".
Dagen sluttede med at vi fik købt et vandrekort, så nu må I selv gætte, hvad dagen i morgen skal bruges til...

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere