Guldminer African-style

I dag skulle vi fra landsbyen, hvor organisationen Momentum holder til, tilbage til Asembo. Aftalen var, at vi skulle hentes efter morgenmaden. Vores lærer fortalte os, at det var en mulighed for at opleve "Africantime". Man tager ikke tidspunkter så nøje i Afrika, så efter morgenmad kan være et meget vidt begreb. Mens vi ventede, pakkede vi vores ting, læste og spillede kort. På et tidspunkt snakkede vores lærer i telefon, med Peter som skulle med hen og hente os. Beskeden var, at de ville være der mellem 10.30-11. I stedet blev vi afhentet kl. 11.50, så det var en tro oplevelse af begrebet "African-time". Inden vi kørte hjem, skulle vi forbi nogle guldminer. De lå lige ned til Victoriasøen og det var utrolig smukt. Der var folk, som vaskede deres biler og motorcykler i søen, børn der rendte rundt og legede og badede og kvinder, der vaskede tøj. Oppe ved selve minerne var der en masse larm. Larmen kom fra tromlerne, som kører sandet og stenene rundt, for at afskille disse fra hinanden. Derefter bliver sandet skyllet på et tæppe, hvor guldet sætter sig fast i, da det er tungere end sandet. Derefter bliver tæpperne vasket, og vandet, som de vaskes i, hældes i et bassin, hvor arbejderne har store baljer med kviksølv i, som de sidder og rører rundt i, for at få guldet frem. Ikke ligefrem de bedste arbejdsforhold at skulle sidde med bare hænder i en blanding med kviksølv. Derefter brændes kviksølvet, så det bliver separeret fra guldet, og til sidst kommer der så en fin lille kugle guld. Efter at have set, hvordan de finder frem til guldet, gik vi hen til mineskakten, hvor de henter materialet, hvori guldet befinder sig. Vi fik lov, at kravle ned ad stien til minen, så det gjorde jeg selvfølgelig. Jeg ankom nede i bunden, hvor gangen under jorden startede, men der ville jeg så alligevel ikke ned, så jeg kravlede op igen. Efter at have spist på en restaurant for minearbejderne, begyndte sidste del af turen tilbage til Asembo. På vejen synes vi tit, at vores matatu/minibus og de modkørende biler, kørte meget tæt på, men vi tænkte, at de nok havde styr på det. Lige pludselig lød der et højt smæld og vi stoppede. Det viste sig, at der alligevel ikke var helt styr på afstandene mellem bilerne, så vi fik kørt et sidespejl af og den modkørende bilist fik splintret sit. De tog det meget mildere end forventet, og efter en kort og fredelig snak, gik turen videre. Nu kiggede chaufføren bare ikke i sidespejlet mere, men holdt hovedet ud af vinduet. Tilbage i Asmebo troede vi, at vi kunne slappe af, men nej, vores swahililærer sad allerede og ventede på os, så i gang med vores 3. lektion.

Til aften skal vi have søde kartofler, som vi købte på vejen tilbage, så det bliver lækkert, så det bliver lækkert, med et godt måltid, efter en oplevelsesrig dag.

Knus