Først på FYRRE!
I dag var den første dag på Balkan Expressens rundtur, hvor vi vågnede op til det billede, jeg havde forestillet mig, ville have præget hele turen (men der tog jeg absolut helt fejl); gråvejr, tunge skyer og triste grå huse. Det var turens første regnvejrsdag, og sikken et regnvejr... inden vi trodsede elementernes rasen, var der først morgenmaden på Vivaldi Guest House. En pæn og smilende ung pige tog imod os, og viste os hen til en dækket morgenbord, hun ønskede os god appetit på et pænt engelsk, senere fandt vi ud af, at hun studerede engelsk, tysk og italiensk på universitetet i Niš.
Da Fiestaen var pakket rullede vi ned mod byen for at se, om vi kunne få brugt de sidste serbiske dinarer; en flaske vin og en magnet blev det til, og da vi så kom tilbage til bilen, havde vi indkasseret en P-bøde svarende til 50,- dkr, så vi fik pengene brugt! Vi havde også fået våde fødder, for regnen silede ned, og med deres tilsyneladende mangel på nivelleringsapparater, var der kæmpevandpytter overalt, især skulle man tage sig i agt, hvis man gik yderst på fortovet, og en bus kom kørende forbi!!
Motorvejen til Sofia, der skulle være færdigbygget i 2015, var man ikke blevet færdig med, så det var ad hovedvejen; smukt snoede den sig gennem et bjergrigt landskab med de smukkeste efterårsfarver på træerne. Ved grænsen til Bulgarien var der et vejarbejde, og det resulterede i at der var en flere kilometer lang lastbilkø, og kun 1 vejbane i vores retning. Men heldigvis var der et par indfødte Balkan-bilister foran os; de kørte resolut over i modsatte vejbane og udenom lastbilerne. Den lille røde Fiesta lagde sig lige bag dem og trådte også speederen godt ned; heldigvis holdte de modkørende biler tilbage, og vi kom udenom lastbilerne og direkte op til den serbiske grænsekontrol. De så pas og papirer på bilen, og hverken her eller ved de bulgarske politibetjente, lykkedes det os at slå et smil af dem, det lærer man vist ikke på politiskolen hernede...
Ved grænsen var det også tid til at gøre status. Turen har indbragt Solveig 5 nye lande til listen, Christian og Peter har hver opnået 4 nye lande. Det bringer Solveig og Christian på hver 39 lande, mens Peter er den første i familien der er kommet på 40 lande. Fremtiden tegner derimod bedre for Solveig, med de kommende rejseplaner kommer hun foran i løbet af 2018.
Efter grænsen blev vi sultne, ikke underligt, klokken skulle jo stilles en time frem, og sådan en omstilling giver appetit. Vi kørte ind til en lille by kort inden Sofia og fandt den første fastfood bod.
Vel inde i boden holdt Peter et bord, det var jo alligevel Solveig der havde de Bulgarske Lev, heldigvis for Solveig kunne betjeningen tysk, så hun fik bestilt hot dog med tzatziki og pommesfrites! Altså pommes på hotdoggen, ikke til den. Lidt af et kulinarisk chok.
Efter den mere spændende end velsmagende frokost begav vi os videre mod Sofia, hvor vi blev indkvarteret i vores appartment. Herefter tog vi en tur med metroen ind mod byen. Metroen fungerede fint, ingen stop, og ganske moderne tog.
I Sofia fik vi bl.a. set Alexander Nevski katedralen, bygget som tak til de primært russiske soldater der i 1887-1888 gav deres liv under befrielsen af Bulgarien fra det osmanniske herredømme. Byen giver et helt andet indtryk end Skopje, store bygninger, fine pladser samt en god gågade giver en appetit på mere. Vi spiste på en italiensk restaurant på gågaden, regningen blev vel på ca. 200 kroner, ret billigt kvaliteten og beliggenheden taget i betragtning.
Da Fiestaen var pakket rullede vi ned mod byen for at se, om vi kunne få brugt de sidste serbiske dinarer; en flaske vin og en magnet blev det til, og da vi så kom tilbage til bilen, havde vi indkasseret en P-bøde svarende til 50,- dkr, så vi fik pengene brugt! Vi havde også fået våde fødder, for regnen silede ned, og med deres tilsyneladende mangel på nivelleringsapparater, var der kæmpevandpytter overalt, især skulle man tage sig i agt, hvis man gik yderst på fortovet, og en bus kom kørende forbi!!
Motorvejen til Sofia, der skulle være færdigbygget i 2015, var man ikke blevet færdig med, så det var ad hovedvejen; smukt snoede den sig gennem et bjergrigt landskab med de smukkeste efterårsfarver på træerne. Ved grænsen til Bulgarien var der et vejarbejde, og det resulterede i at der var en flere kilometer lang lastbilkø, og kun 1 vejbane i vores retning. Men heldigvis var der et par indfødte Balkan-bilister foran os; de kørte resolut over i modsatte vejbane og udenom lastbilerne. Den lille røde Fiesta lagde sig lige bag dem og trådte også speederen godt ned; heldigvis holdte de modkørende biler tilbage, og vi kom udenom lastbilerne og direkte op til den serbiske grænsekontrol. De så pas og papirer på bilen, og hverken her eller ved de bulgarske politibetjente, lykkedes det os at slå et smil af dem, det lærer man vist ikke på politiskolen hernede...
Ved grænsen var det også tid til at gøre status. Turen har indbragt Solveig 5 nye lande til listen, Christian og Peter har hver opnået 4 nye lande. Det bringer Solveig og Christian på hver 39 lande, mens Peter er den første i familien der er kommet på 40 lande. Fremtiden tegner derimod bedre for Solveig, med de kommende rejseplaner kommer hun foran i løbet af 2018.
Efter grænsen blev vi sultne, ikke underligt, klokken skulle jo stilles en time frem, og sådan en omstilling giver appetit. Vi kørte ind til en lille by kort inden Sofia og fandt den første fastfood bod.
Vel inde i boden holdt Peter et bord, det var jo alligevel Solveig der havde de Bulgarske Lev, heldigvis for Solveig kunne betjeningen tysk, så hun fik bestilt hot dog med tzatziki og pommesfrites! Altså pommes på hotdoggen, ikke til den. Lidt af et kulinarisk chok.
Efter den mere spændende end velsmagende frokost begav vi os videre mod Sofia, hvor vi blev indkvarteret i vores appartment. Herefter tog vi en tur med metroen ind mod byen. Metroen fungerede fint, ingen stop, og ganske moderne tog.
I Sofia fik vi bl.a. set Alexander Nevski katedralen, bygget som tak til de primært russiske soldater der i 1887-1888 gav deres liv under befrielsen af Bulgarien fra det osmanniske herredømme. Byen giver et helt andet indtryk end Skopje, store bygninger, fine pladser samt en god gågade giver en appetit på mere. Vi spiste på en italiensk restaurant på gågaden, regningen blev vel på ca. 200 kroner, ret billigt kvaliteten og beliggenheden taget i betragtning.
Kommentarer