Afsked med Irland

 


Alt har en ende, også denne ferie er nu ved at være slut. Vi sov overraskende længe på Altido, hvor det desværre ikke var muligt at opbevare bagage efter udtjekning. Lidt ærgerligt, for Dublins gader indbyder ikke just til at man går rundt med sin rullekuffert. Vi spiste morgenmad i parken som sædvanlig, og fandt en løsning. Solveig google om det var muligt at stille bagage i området, og fandt ud af at næsten naboen til Altido, en lille telefon butik udbød netop denne service. Vi bookede straks, og fik placeret vores habengut hos en yngre asiat, der åbenbart havde set en niche business ved siden af telefon forretningen. 

Dagens program bød på et besøg på Dublin castle, der i over 800 år var centret for den britiske magt. Stedet bruges nu til officielle lejligheder. At se den heltigennem ekstreme luksus på Dublin castle sammenlignet med hvad den almindelige irer har haft at gøre med i 1800 tallet er forstemmende. Hvor de engelske aristokrater har levet i sus og dus, er de andre bogstavelig taget gået til grunde i skidt og lort. Fra slottetgik vi på fotoudstilling, Solveig havde fundet et på på pinterst, hvad der normalt borger for gode oplevelser, denne gang var det dog lidt af en nitte. Vi så på billeder fra det irske fjernsyns udsendelser, ikke det helt vilde for folk der ikke kan nævne så meget som en eneste irsk skuespiller.




Herefter spiste vi frokost på the old storehose I temple bar distriktet. Vi spiste som afslutning på en god tur en cottageopie, klassisk engelsk / Irsk mad.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere