Rundt i Limerick county

 Vi startede dagen med morgenmad i huset, og som de andre dage var der god mad nok. Vi blevet vænnet til røræg lave af andeæg, samt baconrashers. De irere vi har byttet hus med må tænke deres, når de sætter tænderne i det danske bacon. Vi købte bacon verden lokale slagter, og det er nærmest en kotelet, man sætter tænderne snarere end en krøllet skive fedt.

I dag stod programmet på byture, og den første var Kilmallock som egentlig var udvalgt på grund af dens flotte bymur. Den fandt vi også sammen med tre store kirker, hvoraf to af dem var ruiner, den ene fungerede dog stadig som kirkegård med relativt nye grave. Vi trissede lidt rundt i byen og snakkede om alle de grønne og hvide flag, der hang alle steder og også blev solgt udenfor kirken. Vi fandt frem til byens stadion, hvor der både spilles hurling og gallisk fodbold. Da der lød stemmer og råb fra stadion, drejede vi derind og opdagede, at der var gang i en summercamp for en masse børn og unge, der dystede i begge sportsarter. Vi stod lidt og så på spillene og prøvede at forstå dem, og på et tidspunkt, kom der en venlig dame hen til os og spurgte, om vi ville have en kop kaffe. Hun stod i den lille bod, der solgte forfriskninger sammen med en mandlig kollega, og vi sagde selvfølgelig ja tak. Det blev til dagens højdepunkt, hvor vi fik en masse at vide om de to forskellige discipliner samt at der på søndag er en stor finale i netop curling, hvor et hold fra Limerick County har kvalificeret sig og derfor alle de grønne og hvis flag, der pryder huse og byer, for at vise, hvem man holder med. Vi stod vel en halv times tid og snakkede og kom selvfølgelig også ind på mere almene ting om både Irland og Danmark- en helt

igennem herligoplevelse og endnu et møde med meget venlige irere.

Nu var Solveig endelig kommet på kørelisten efter vi lige havde glemt denne detalje hjemmefra, men det havde vores værtsfamilie nu klaret med deres forsikringsselskab, og så var det tid for hende til at sætte sig bag rettet og aflaste Peter og genopfriske kørslen i venstre side. Hun tog os til den lille by  Adare, som efter sigende er en lille by, der betegnes som Irlands pæneste landsby. Dens mange små byhuse blev opført i det 19. århundrede af Jarlen af Dunraven, som besad Adare Manor, og de små huse var til arbejderne på godset, som også skulle bo pænt. De små huse i dage er dels små butikker, dels restauranter, og de er hver især meget nydelige, men helhedsindtrykket ødelægges lidt af den store hovedgade, der går gennem byen med masser af tung trafik. Vi fik dog et par hyggelige timer med frokost med blandt andet fish´n´chips, som straks. blev kåret til turens bedste - men hvad vigtigere er, pommes frites´ne var de bedste smagt i England - de var både tynde og sprøde.

Så var det Limerick, som er Irlands tredje største by, der var slutmålet, og her fik vi oplevet en by, der ikke ligefrem virker til at være kørende på alle cylindre. Der var en meget stor andel af overvægtige mennesker, kunstige negle, øjenvipper og cigaretrygende... Butikkerne var heller ikke noget at råbe hurra for og selvom de har et meget smukt slot, havde de formået at ødelægge det med en grim nybygning, hvilket forøvrigt gjorde sig gældende flere steder. Vi fik en kop kakao og kaffe og gik derefter ned og købte ind for derefter at køre de 27 km. hjem til huset.