Bye bye Doon, hello Dublin

 Efter morgenmaden steg spændingen i huset. Irerne havde meldt deres ankomst til kl. 10.30, og vi var da spændte på at møde dem "live" 

Vi havde godt nok facetimet med dem, og set dem i Billund lufthavn, ligesom Ingeborg jo havde snakket med dem i forbindelse med overrækkelsen af bilnøglerne. De viste sigdog at være lige præcis så behagelige som vi havde håbet, Majella, moderen der netop havde mistet sin far, startede ud med at det var rart at se nogle "smilling faces" til afveksling. Meget overskudsagtigt, og lidt af en icebreaker. Herefter gik snakken lysrtigt, vi fik svar på nogle spørgsmål om irland, og fortalt om det storslåede danske su system.Det virkede som et slaraffenland, og er sket ikke noget der kendes i Irland. De fik svar på hvorfor de IKKE havde kunnet købe øl, men godt Gin i grænsesupermarkederne, hvad der jo også er vildt underligt.

Til slut blev vi af Tomas kørt til Limerick Junction, hvorfra toget til Dublin afgik. Vi skulle kun skifte en gang, nemlig i Limerick by, så det var intet problem at rejse med Iarnrod éireann, som de irske jernbaner hedder.

I dubling fandt Ingeborg hurtigt ud af hvordan vi kunne komme fra togstationen til vores bolig. Det klaredes nemt med en bus, og heldigvis kunne vi lige netop skrabe 7.80 € sammen i mønter, det var nemlig ikke muligt at betale med hverken kort eller sedler!

Efter at have fundet os tilrette på vores værelse gik vi, naturligvis fristes jeg til at skrive, ud for at se lidt på byen. Vi kom på et tidpunkt forbi en pub ved navn the grand social, ud fra puppen strømmede der den vildeste blues musik, og vi blev næsten suget ind. De 2 musikkere leverede i den fra varen, og vi blev i 2 øls tid (hvilket sparer til lidt over en time for dem der regner med uret som tidsangivelse.

Aftensmaden blev på Ingeborgs foranledning indtaget på en koreansk restaurant, hvilket viste sig at være et heldigt valg.