En historisk dag

 Fredag stod i historiens tegn. Vi startede vores roadtrip efter morgenmaden, og første stop blev Rock of Cashel, et tidligere konge og bispesæde godt 30 kilometer fra Doon. Stedet ligger højt, så vi havde noget at pejle efter på vej od byen. Vi parkerede på den nedre, og gratis parkeringsplads. Det betød gode fotomuligheder op mod de flotte kirker, og også en god travetur op igennem byen. Cashel var sæde for kongerne af Munster, det sydvestlige kongedømme i Irland. Fra den tid er der ingen bygninger tilbage. Den ældste er et rundtårn fra 1101, og senere er der bygget flere kirker på stedet. De nyeste bygninger er fra omkring 1440. Vi fik betalt de 8 euro pr. person for adgangen til stedet og gik selv lidt rundt inden vores rundvisning startede. Vi var vildt heldige med rundviseren, en yngre kvinde, der både var sjov, vidende, samt ikke mindst god til at formidle. 




Efter Rock of Cashel satte vi vores GPS mod byen Trim, hvor den største borg fra den normanniske tid ligger. Turen dertil foregik dels af motorvejen. Hvilket betød en god gennemsnitsfart, dels af mindre veje hvor farten er klart lavere. Her kom vores guides fra Cashles ord om de Irske veje til deres ret. Hun oplyste at det gæliske ord for vej betyder cowtrack på engelsk, og køer vælger ikke nødvendigvis den lige vej mellem 2 punkter. Vi nåede dog til Trim tidsnok til en sen frokost, som vi indtog på en af de meget sjældne borde tænkesæt vi har set indtil videre. Borgen henligger i dag som en ruin, hvortil der er gratis adgang. Kun det store centrale tårn er velbevaret, og det er så også kun til at komme op i hvis man betaler. Vi gik rundt og så stedet, og nåede også en tur over Irlands ældste bro, der åbenbart er bygget så godt atter i dag kan køre biler over. Det burde folkene der stod bag fodgængerbroen tæt på tænke lidt over, den var nemlig afspærret på grund af fare for sammenstyrtning.




Da vi stadig havde tid at give af før vi kunne komme ind på vores overnatning i Drogheda besluttede vi at køre forbi Hill of Tara, der er de gamle High Kings of Irelands tilholdssted. Til Tara kørte vi ad meget små veje, og derfor gildet langsom med at komme frem. Det var ved adkomsten klart hvorfor stedet var blevet valgt i sin tid. Udsigten fra den bløde bakke var fænomenal.Da stedet ikke har haft betydning i århundreder er der ikkeret meget at se. Det er således kun jordhøje og volde der for det utrænede øje er synligt i landskabet. Her havde det været rart med en brochure, men den måtte vi kigge langt efter. Forklaringen herpå var overraskende, men damen i det meget lille besøgscenter oplyste at der først havde åbnet dagen før. (som om det har noget med det at gøre.)


Fra Tara kørte vi til Drogheda, hvor vi åbenbart havde skudt papegøjen da vi valgte overnatningssted. Maple B & B kan klart anbefales, damen der ejede stedet var voldsomt effektiv, og værelserne var flotte og rene. Vi skyndte os udfør at finde noget mad, det var ikke så let med den bagkant der hed fodbold kl. 19.45 Til slut endte vi med take away fra en kinesisk restaurant, tilbage til Maple kunne vi ikke nå, så vi fik 4 gafler med og spiste maden siddende på et betonrækværk udenfor spisestedet.

Efter indtagelse af de udmærkede aftensmad gik vi til fods mod head in the game park, hvor upåagtede Drogheda United spiller sine kamp i den irske premier league. Vi kunne nå et lille kort besøge pubben the windmill hvor fans af begge hold hyggede sig med rigelige pint inden kick off. Kampenvar imod Bohemians fra Dublin, og de havde bragt fans nok med til at fylde udebanepladserne. Vi måtte således sidde blandt de mere afdæmpede hjemme fans. Kampen var ganske underholdende, men størst underholdningsværdi havde det alligevel at betragte de lokale. Stadion var på sin vis også en historisk rejse, mage til forældede tribuner skal man lede længe efter.

Efter kampen gik vi tilbage til Maple, Kirsten og Karsten kunne nyde en velfortjent søvn, mens Peter & Solveig havde den glæde at hente Ingeborg i Dublins lufthavn da fredagen blev til lørdag.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag