Cliffs of Moher

 

Vejrudsigten for onsdagen indbød til spektakulære planer. Ingen regn, masser af sol, og kun svag vind. Hvor heldig kan man være? (åbenbart ret heldig, for det lader til at være ved ind i den kommende uge med for Irland vildt høje temperaturer.)

Vi valgte at køre de ca. 100 kilometer til et af de absolutte turist highlights i det vestlige Irland, nemlig de imponerende klippeskråninger ved Cliffs of Moher. Klipperne rejser sig op til 165 meter lodret op af havet, og strækker sig over 10 kilometer. Vi ankom til den sydlige parkeringsplads, hvor vi blev budt velkommen af parkeringspladsens ejer, der opkrævede de 3 € det koster at parkere på familiens grund. Vi forhørte os om transportmuligheder fra den nordlige plads ved Byen Doolin til der hvor vi parkedere, og fandt ud af at vi kunne være heldige at komme af en bus kun 3 kilometer fra pladsen. Det gav lidt at tænke over, turen vi skulle gå var trods alt ca. 13 kilometer. Den første kilometer gik op mod et gammelt vagttårn, og først da vi nåede dette kunne vi se den storslåede kystlinje folde sig ud. Cliffs of Moher er imponerende, og vandre vejen på toppen er velanlagt, med en storslået udsigt mod Atlanterhavet. Vi gik alle til besøgscentret cirka midtvejs, og her spiste vi vores medbragte mad. Det er utroligt som en selvsmurgt sandwich kan smage når den nydes i det fri. Efter frokosten delte os så op så Kirsten & Karsten fortsatte mod nord til Doolin, men Peter & Solveig gik tilbage til bilen. På den måde slap vi for bøvl med hensyn til at få fat i bilen igen. Vi mødtes så atter i Doolin, og kørte herfra en omvej hjem. 

Nord for Cliffs of Moher ligger The Burren, der vel bedst kan beskrives som værende en stenørken, Vi kørte igennem det særprægede landskab, og var imponerede over hvordan folk gennem tiden har kunnet overleve her. Aftensmaden sørgede inderne i Tasty and spicy for.