Belfast

 

Efter en ok nats søvn ved Priest bridge kørte vi mod Belfast. Belfast er ikke så meget i nyhederne i dag som for 30 år siden og det er nok godt nok. Dengang var det ikke positivt nyt der kom, og Belfast var en af de 3 B `er man skulle holde sig fra, de andre var Bagdad og Beirut.

Vi fandt en parkerings plads tæt på den absolutte attraktion i byen, nemlig det forholdsvis nye Titanic museum. Her tilbragte vi vel et par timer, hvor vi lærte om Belfasts udvikling fra en mindre by i 1850 til en af de engelske boom towns i tiden op od 1.verdenskrig, hvor især de enorme skibsværter bidrog til at tvinge udviklingen frem. Fra musset var der udsigt over stedet hvor Olympia, Titanics søsterskib og Titanic blev bygget, ligesom der inde på museet virkelig var informationer at hente for den interesserede. 

Efter museet som vi klart kan anbefale gik Peter afsted for aftjekke HMS Caroline ud. Skiber så vidt vides det eneste overlevende fra Jyllandsslaget tilbage i 1916. Alle andre deltagere er nu hugget op eller sunket i kamp. Skibet ligger ikke langt fra Titanic museet, men det er ikke blevet genåbnet for offentligheden efter Corona lukningen. Frokosten fik vi spist tæt på Nomadic, en gammel tender der blev bygget samtidig med Titanic, og blev brugt til at sejle passagerer ud til White star linjens skibe når passagerer skulle ombord i Cherbourg i Frankrig. Her var havnen ikke dyb nok til at kæmperne kunne lægge til.Vi fandt ud af at vores billetter også inkluderede dette skib, så fluks kom vi ombord og fik dermed en ekstra oplevelse.

Normadic, skibet der fra Cherbourg transporterede 1 og 2. klasses passagerer fra kajen ud tilde store atlanterhavsdampere. 3.klasses passagererne blev som regel transporteret på et andet skib.

Efter besøget ved Titanic kørte vi ud i det vestlige Belfast. Her så vi dels en af freds murene. Desværre er der 34 kilometers adskillelse mellem protestantiske og katolske kvarterer. Som regel er portene åbne i dagtimerne, men om natten lukker de i. Ikke så positivt at man ikke er kommet længere på vejen mod en ægte fred. Vi så også nogle af de gavlmalerier der bringer minder til tiden der kaldes the troubles, altså de ikke så fjerne fortid hvor Belfast ofte var i de danske nyheder.

Sidste programpunkt blev køreturen op mod Bushmills ved nordkysten. Her havde vi booket ballykisten house, en total perle som vi er glade for skal være vores midlertidige hjem under 2 overnatninger.