Farvel til Nordirland

 Vi kørte efter morgenmaden mod vest, til byen Londonderry / Derry. Bilen hedder egentlig det første, men bliver kun kaldt det af stædige unionister. Neutrale og republikanere kalder den for Derry. Byen er kendt for 2 ting. Den første er positiv, byen har den bedst bevarede bymur blandt alle byer i Irland. Muren er komplet bevaret, og omkranser hele den gamle by. I 1689 blev byen udsat for en 105 dages lang belejring der kostede 1/3 af byen 20000 indbyggere livet. De fleste som følge af sult og sygdomme. De belejrende katolikker under James den anden måtte dog hæve belejringen, og tabte siden et slag tæt på Drogheda der betød enden på katolske monarker i England. 

Det andet byen er kendt for er at det netop var her begivenheden der blev kendt som Bloody sunday fandt sted. I 1972 blev 14 personer, de fleste unge mennesker skudt og dræbt af engelske faldskærmstropper. Vi kom forbi Bogside kvarteret hvor massakren fandt sted, og så mindesmærker og malerier, der dels omhandlede netop bloody sunday, men også gav et indblik i andre begivenheder i området. Det blev tydeligt at fortiden ikke er glemt, og at der stadigvæk er store spændinger mellem protestanter og katolikker i området.

Efter det tankevækkende besøg i Derry kørte vi kort efter over grænsen. Den var kun synlig hvis man vidste hvor den var. Dejligt at Brexit ikke endnu har medført en hård grænse mellem Irland og Nordirland. 

På vej ned mod Doon holdt vi en frokostpause ude ved kysten, her var der gang i en surfskole, og vi var imponerede over at de små børn kunne holde varmen i blæsten. Vi frøs i efterårstøj, mens de så glade ud i badedragter og med håndklæder over skuldrene.