Howth

 Efter at have tilbragt de sidste dage med at tre rundt i Dublins gader besluttede vi os for lidt luftforandring. Lidt nord for byen ligger der en lille klippeformation formet som en halvø. Den hedder Howth, og der går en lille jernbane derud. Den har sit navn efter vikingerne, der hurtigt så at her var et godt sted at forsvare sig, og på grund af formen kaldte de stedet for Hoved. Gennem tidens løb er det såblevet til Howth.

Vandreturen startede med en gåtur på 3,8 kilometer hen til stationen hvorfra det lille tog gik.  Vi fast hurtigt ud af at løse billet, 5 euro var prisen for en retur billet, og det kan jo ikke afskrække glade vandrere som os. Det var let at finde ud af hvor man skulle forlade toget, for Howdt markerer endestationen på den lille hyggelige strækning. 

I Rother vandrebogen var der en rute på 12,4 kilometer, den var let at følge, for de var afmærket med et lilla symbol, og gik for størstedelen af ruten langs den klipperige kyststrækning. Fra starten af  turen havde vi e forrygende udsigt, først mod nord, hvor en lille klippeø, samt de store Mourne bjerge helt oppe i Nordirland kæmpede om opmærksomheden. Senere var det Bally Lighthouse helt ude på den østlige pynt der kom i fokus. Desværre kunne vi ikke gå ud til fyrtårnet, uset inden var åbenbart i privat besiddelse og det getøsat vejen het ud var hermetisk afspærret. Vi var så heldige at se adskillige skibe runde pynten, nogle på vej væk fra den irske kyst, andre med kurs mod Dublin. Adskillige færger var iblandt, Vi så den til Isle of man på vej mod øst, samt en stena Lie færge på vej ind. Måske var vi heldige, måske er der bare meget trafik til og fra Dublin. 

Efter fyrtårnet gik ruten på den sydlige kyst, og det betød udsigt mod Dublin, samt til wicklow bjergene der rejser sig syd for byen. Også denne del af ruten var vel afmærker, og en fornøjelse at gå. Når der er tale om en halvø skal man jo dog også krydse noget land, og denne del af turen førte os igennem birkeskov, golfbane, hedelandskab samt ondsindet gorse bevoksning. Gorse er en pigtrådsagtig plante man helst skal afholde sig fra at stifte nært bekendskab med. I hvert fald er den udstyret med nogle fæle torne.

Vel tilbage i Howth forlængede vi turen ud på en mole, her var der en sulten sæl der fik lidt mad af en lille dreng. Sålen stod op i vandet, og når drengen kastede et stykke fist ned dykkede den hurtigt for at hapse stykket inden den stillede sig på plads i vandet igen. Alt i alt blev turen på lidt over 14 kilometer.

Tilbage i Dublin førte Solveig os af en rute vi ikke har gået før, anledningen var at vi på den måde kunne komme forbi Oscar Wildes hus, der ligger i en velhavende del af byen. Huset kan beses, men det koster 10€, og det valgte vi fra. Da vi atter var tilbage på vores værelse viste vores elektronik at vi er gået 22 kilometer, ikke dårligt, og med en tur ud i byen for at få noget at spise bør der være en god chance for at nå 25 kilometer for første gang på turen.

Opdatering:vi nåede i dag op på 26,5 km!