It`s a long long way to Tipperary

 Men endelig er vi her. Vi har siden efteråret 2019 haft en aftale med en Irsk familie om et sommer husbytte, men både i 2020 og 2021 blev det aflyst på grund af Corona. Her i 2022 er det så ikke koronaen, men problemerne med lufthavnene og flyselskaberne der har truet med at sætte en fæl kæp i hjulet på turen. Vi blev også næsten 2 timer forsinkede da vi fløj herover, og det var da lidt en bet, for vi havde et par timers kørsel fra Dublin lufthavn til Toomaline hvor huset vi skal bo i er.



Apropos hus, så er der jo et engelsk ordsprog der hedder "my home is my castle" Men her er det næsten mere rigtigt at sige "my castle is my home" Hjemmet er stort, kæmpe stort faktisk, så hvis det skulle trække op til uvenskab kan vi bare gå hver for sig indendøre.

Vi ankom til huset kl. 01.30 lokal tid i nat, (2.30 dansk tid) så vi var ikke justfriske og fulde af energi fra morgenstunden. Nu er noget af det værste Karsten ved at lade en feriedag gå til grunde på grund af simpel morgenslendrian, så vi måtte jo gøre noget. "Noget" blev en gåtur til landsbyen Doon, hvor vi lige så det lokale handelsliv an. Vi fik handlet ind til aftensmaden, og tjekket hvor pubben med den levende musik befandt sig


Eftermiddagen brugte vi på en køretur rundt i området. Vi kørte mod syd, hvor Glen of Aherlow ligger smuk og grøn mellem 2 bjergområder. Vejret var ikke det bedste, så toppen af the Galtys var ike at se grundet skyer. Heldigvis gik vejen over den noget lavere nordlige bjergkæde. Her er der placeret en stor skulptur af Christ the king. Skulpturen leder tankerne hen på den noget mere kendte statue i Rio, her der der bare meget meget få mennesker at rede. Den er opstillet forbindelse med den katolske kirke hellige år i 1950, og kostede da 147 irske pund. Det har nok været lidt i underkanten, for 25 år senere blev den nuværende statur opstillet, og da var prisen så 1500 irske pund.



Aftenen blev tilbragt med levende irsk musik på Moores, en vildt hyggelig, og meget autentisk oplevelse, hvor vi dog ikke var vildt imponerede af musikken som sådan. 




Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere