Bye Bye Balkan

 Fra vi krydsede den Albansk - Montenegrinske grænse til vi var hjemme igen gik der lidt over 24 timer. Turen igennem først Montenegro, siden Serbien var smuk. Den sidste overnatning fandt sted syd for Prijepolje i en lille søgning by ved navn Brodarevo. Her havde vi booket et værelse til under 300 kr. for en nat. Det bragte det samlede budget for 4 overnatninger op omkring 1600 kroner, rørende billigt kvaliteten taget i betragtning. Da vi vågnede fredag morgen var det til lyde nede fra den lille vej foran hotellet. Her blev der falbudt landbrugsredskaber.  Vi så både leskafter, samt hakker og høvendere skifte hænder. Helt klart et bevis på at Serbien er et noget fattigere land end Danmark.

Da vi nåede Beograd lufthavn havde vi lidt problemer med at få tanket bilen, men vi havde, naturligvis, ikke behøvet at skynde os så meget, for flyet fra Wizzair var en lille time forsinket. 

På trods af alle vores genvordigheder, Vores tur blev afkortet med 3 dage da vi efter security tjekket fredag i Billund blev mødt med beskeden om af flyet var aflyst. Blev det alligevel en god tur, hvor målet om 3 besøgte lande lige præcis kunne opfyldes. Vi var kreative, og ruten blev undervejs tilpasset, så vi både fik set noget, og så mængden af tid vi skulle tilbringe i bilen blev så lav som mulig. 

Lidt betragtninger fra turen

- rygning : meget populært på balkan, både ude og inde. Således blev der røget på alle de restauranter vi spiste på.

- Kørsel : overraskende god kørsel fra langt de fleste medtrafikanter, krydret med nogle komplette hjerneblødninger undervejs.

- Vejr : som forventet varmt, endda meget varmt. 

- hestevogne : skuffende få, vi så kun 2 på turen.

- Sur Serber : denne titel gik suverænt til den unge tjenerinde på Kasic restauranten i Brodarevo. Hun var på intet tidspunkt i fare for at dø af grin.

- glad Montenegriner : også til denne titel var der en klar vinder, datteren på Koliba charmerede os alle.

- største overraskelse : for Peter var det helt klar kvaliteten af de albanske veje, her var der sket en imponerende udvikling de forløbne 12 år.

- Succes : Lone har nu nr. 1240 i de berejstes klub.

- Prisniveau : vildt lavt, kun ved kysten i Montenegro var det en smule højere, uden på nogen måde at nærme sig vestlige priser.

- Antal kørte kilometer : for mange, eller i tal ca. 1170 kilometer.







Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere