En ulykke kommer sjældent alene

 

Vi startede ellers fredagen i fin stil. God morgenmad, og en hurtig pakning af vandreudstyr, og så var vi klar til at takle mount Galtymore, det højeste bjerg i vores område, og det højeste indlandsbjerg i Irland. Med 919 meter over havets overflade er ordet ikke en kæmpe i gængs forstand, men udgangspunktet for turen ligger i 130 meters højde, så der skal alligevel kæmpes en derfor at nå toppen. Vi blev dog forstyrret i vores vandre fokos af en besked fra Harrislee, der sivede væske ud fra et rør i vores solcelle anlæg. Gode råd var dyre, men vi endte med at ville have en vvs mand til at tjekke op på skaden. Det viste sig at være lettere sagt end gjort, Vi prøvede hele 3 vvs firmaer der alle kunne melde at de ikke havde tid, førend vi med hjælp af gode forbindelser fik kontakt med firma nr.4 der kunne sende en mand. I mellemtiden var der kommet endnu en dårlig nyhed fra Harrislee. Moderen i den irske families far lå på sygehus, og familien havde fået besked på at komme, så de søgte efter muligheder for at komme hjem før tid. Således startede vores vandretur alt andet end godt, og vi var vel ude på ruten før de sidste løse ender var løst. Det viste sig desværre at udfordringerne ikke var overstået endnu, Solveig viste sig at have dårlige ben med, stigningerne gjorde ondt og hun ville derfor gerne vende om så Ingeborg og jeg kunne fuldføre projektet alene. Vi valgte dog alle at se tiden lidt af og gå til Lough Curra, et lille efterladenskab fra da bjergene var dækkede af gletschere under den sidste istid. Her holdt vi krigsråd, det viste sig at vi havde 2 liter vand tilbage, og det hårdeste af turen manglede endnu. Beslutningen blev, at Solveig og Ingeborg gik tilbage mod bilen med de gode muligheder det gav at have 4 hjul under sig, mens Peter gik videre mod toppen. For Peters vedkommende blev det en hård, men vildt flot tur i flotte bløde bjerge. 3 små Gletchersøer blev synlige undervejs, og han var endda så heldig at komme under opsyn af et par lokale vandrere. De var godt nok hurtigere, men sørgede dog for at have et øje bagud, og ventede endda på den sidste top for at tilbyde vand og vingummi, samt vise vejen ned. En helt igennem fonem sevice.

Altimens Peter vandrede til tops, gik vi tilbage mod bilen. Vi stoppede en enkelt gang undervejs for at spise lidt af madpakken, og da vi nåede til parkeringspladsen, havde vi tilbagelagt 10 km. Vi havde ikke noget vand og blev derfor enige om, at køre til Galbally, hvor der var en café (vi tænkte vores) og måske også en dagligvare butik. Vi parkerede ved kirken og gik direkte hen til Mulvey´s coffee shop.  Det viste sig at være en meget lokal café, som var fuld af overvejende ældre mennesker, der spiste kartofler og kød mens snakken gik lystigt.Vi stillede os op ved disken, hvor en flink, ældre dame spurgte os hvad vi ville have. Skilte var der igen af, men til gengæld en kølemontre med fine, hjemmelavede kager. Såret blev til to kopper kaffe og en cola samt en custard pie til mig. Det var ikke lige stedet, hvor man fik tilbudt vegansk kager eller plantemælk. Ingeborg skulle på toilet, så jeg gik udenfor - hun bestilte også lige et glas vand, og var noget overrasket over, at den unge mand, der betjente hende havde svært ved at forså, hvad hun bad om. Det viste sig senere, at han var franskmand, og boede i tre uger hos cafeejeren (som var hans mors kusine) fordi han ville forbedre sit engelsk. Han spurgte interesseret i hvad vi lavede og hvor vi kom fra og vi kom vidt omkring i samtalen. Det var et super hyggeligt besøg på Mulvey´s. Og vi sluttede vores lille tur af med at købe lidt forfriskninger med til Peter inden vi kørte tilbage til parkeringspladsen.

Aftensmaden indtog vi hjemme i Doon,og her ventede også aftenens sidste chok. Solveig tjekkede op på vores reservering i Dublin, og fandt til sin rædsel ud af at vi havde været tidligt ud, reserveringen var således til 2023, så fakta var at vi ikke havde noget sted at være i Dublin når vi skal forlade huset her. Det viste sig dog hurtigt at der ikke var grund til panik, dels kunne vi afbestille uden problemer, dels var der nok andre muligheder at vælge imellem.