En "gratis" tur rundt i Dublin

 Efter en overraskende god nats søvn på vores lille kollegieværelse fik vi en hurtig, billig, og til prisen god morgenmad hos Lidl. Et par brød, en kom kaffe, samt en bænk ved vejen måtte gøre det ud for en fin cafe i dette tilfælde- lidt sjovt at se, hvor lidt man kan gøre det for.... Vi gik med målrette skridt mod Temple bar distriktet, og det betød, at vi var der i særdeles god tid. 

Vi ventede kort, men heldigvis lige overfor en butik med irske plakater. Her fik Solveig både tid og penge til at gå, og således får vi en forrygende plakat med hjem.

Kl. 11 var vi klar, vores guide viste sig at være en yngre mand ved navn Alan. Med på holdet var nogle dyrlægestuderende fra Bristol, et dansk ægtepar foruden os, samt enkelte andre, der havde engelsk som førstesprog. 

Alan startede med at vises rundt den ældste del af byen, så vi startede forholdsvis kronologisk, derefter ville vi gå tilbage til Temple bar området og få en forfriskning og anden del af turen ville så være det nyere Dublin. Vi startede med Dublin Castle, som er det sted, hvor selve Dublin blev anlagt af vikingerne, dengang lå stedet højt, og der var vand på begge sider. på stedet blev der i 1200 tallet opført en borg, og senere da briterne kom til magten, blev det til et slot, som både har fungeret som fæstning,fængsel og residens for de engelske magthavere. I dag bruges slottet kun ved ganske særlige lejligheder forbindelse med statsbesøg, og ellers er det åben for turister.

Alan viste os rundt og fortalte både om historien og om sproget. I dag er der to officielle sprog i Irland; irsk og engelsk, men irsk er stort set uddødt som talesprog til trods for at eleverne har det alle årene i skolen, men når et sprog er reduceret til et skrift- og undervisningssprog og stort set ingen taler det, er det svært at holde i live.

På vejen tilbage til Templebar-området stoppede vi udenfor den ikoniske"Temple Bar", som guiden kunne fortælle stort set udelukkende blev besøgt af turister og at en øl kostede ca. 4 euro mere der, end på andre barer. Der er så mange pubber at vælge imellem i Dublin, men af én eller anden grund er det den røde Temple bar som tiltrækker aller flest fra nær og fjern - eller rettere, mest fra fjern, for som Alan sagde, du møder ingen lokale derinde, hvorfor skulle de give 4 euro mere for en en øl, de kan få magen til 100 meter væk?

Vi holdt pause på The Old Store House hvor vi satte os sammen med det andet danske ægtepar, der viste sig at have været på vandretur på Dingle i det vestlige Irland. Alan kom hen og snakkede med os og Peter fik stillet et spørgsmål, som vi begge havde diskuteret. "Er Irland villige til at indlemme Nordirland så de bliver et forenet land?" Det korte svar var, at ja, det vil man, men det bør gøres langsomt, da der stadig er megen skepsis overfor dette tema især blandt den ældre befolkning. Men langsomt bliver ikke let for Nordirland, for hverken EU, Irland eller Storbritannien vil investere i landet som situationen er lige nu, hvilket efterlader Nordirland alene og i et tomrum.

Vi skulle videre, og den anden del af turen blev til det nyere Dublin, hvor vi blandt andet så nogle af broerne over floden Liffey, og hørte om de "typer" Dublin har en del af. Der var både Bang Bang og Them man on the bridge - der er efter Alans udsagn udgivet en lille bog om flere af disse personligheder i Dublin - den må vi prøve at finde frem til for de havde virkelig sjove historier. Der er i følge indbyggerne i Dublin en skillelinje ved floden, og på den nordlige side bor alle de sjove og skæve personer, hvorimod der på den sydligee side bor fisefornemme og selvhøjtidelige personer. Om det forholder sig således ved vi ikke, men det var da tydeligt, at straks vi stoppede op på den sydlige side og Alan begyndte at forklare, så tiltrak det nogle typer, der lige skullegive deres besyv med:-)

Vi endte vores tur ved Nationalbanken og Trinity College, hvor vi fik nogle fine forklaringer om bygningerne og symbolerne på dem. Vi sluttede af med at give hvad vi mente turen havde været værd, men da alle trak en 20,- euro seddel op pr. person, gjorde vi det samme, hvilket efterlod guiden med en ret så stor timeløn, men det havde været en rigtig god og informativ tur.

Resten af dagen fik vi til at gå med at se på mumier i St. Michans kirke. Kirken i sig selv var ikke noget at prale af, men under kirken var en her masse gange med krypter, hvor man havde begravet finere folk. Den dg i dag er der stadig én familie som fortsat benytter deres familiegravsted dernede. På grund af den helt korrekte sammensætning af fugt og luft i krypterne har det vist sig, at ligene faktisk bliver mumificeret.Ved et tilfælde fandt man ud af det, og derfor kan man nu i dag komme ned og se mumierne, der ligger fint med huden stort set intakt. Indtil for få år siden kunne man endda få lov til at røre mumierne, men det stoppede, da der en nat havde været et indbrud af en fuld mand (kunne man se på overvågningskameraerne udenfor), som havde stjålet hovedet fra én af mumierne, det blev fundet efter et par dage i en hæk ved kirken, men siden den dag er der kun adgang med en rundviser og man må ikke tage billeder (Solveig fik dog et enkelt med mobilen af selve krypten).

Fra gangen i krypten, gravkamrene er  i de små  huler.

Nedgang til én af krypterne

Aftensmaden blev indtaget på en kinesisk restaurant og så gik vi tilbage til vores lille hummer.