Giants Causeway

 

Vi havde lagt en snedig plan i forbindelse med vores besøg på Giants Causeway, udfordringerne var følgende

1. prisen ved at holde ved visitor centret er høj, helt nøjagtig 13,50 £ pund pr. person
2. der kommer voldsomt mange mennesker, så det er en fordel at besøge stedet enten tidligt eller sent.
3. vi er stadig mærkede efter turen på Slieve Donard

Vi valgte følgende. Vi stod op kl. 6.00 og kunne derfor spise morgenmad kl. 7.00. Efter morgenmaden kørte vi IKKE til visiter centret, men i stedet til den gratis parkeringsplads ved Dunseverik castle. Herfra går der en ekstremt smuk vandretur langs de stejle kystklipper hele vejen til Giants Causeway. Vi havde utroligt nok ruten for os selv, kun 2 andre personer kom vi om ved før vi havde selve klipperne ved giants causeway i syne. Undervejs vi vi taget det ene billede efter det andet, og selvom vi har haft 2 andre ekstremt flotte vandreture på rejsen var der bred enighed om at dette var den flotteste. Vejret var dog i den grad også med os, vi er trods alt i et område der ikke just er kendt som højtrykkenes holdeplads, og derfor er det lidt af en sjældenhed at have blå himmel og nærmest ingen vind når man vandrer rund med udsigt til Atlanterhavet.

Da vi kom frem til målet for vandringen begyndte området så småt at blive fyldt op, vi så folk blive transporteret ned til klipperne i busser, bl.a. en dansk rejsegruppe. Og ja, det er let at klandre andre mennesker der ikke lever på en anden måde, men at der går så få mennesker på så smuk en vandretur er ganske enkelt ikke til at forstå for os. Vi vandrede rundt på de særprægede basaltformationer, og fik også her taget adskillige billeder, som Kirsten så rigtigt bemærkede var det godt at tiden med 36 skud pr. film i kameraet var ovre. Efter klipperne gik vi til besøgscentret, hvor der dels var toiletter til Peter, del en Cafe til resten af de glade vandrere. Vi løste problemet med bilen på parkeringspladen ved at tage bussen der går langs kysten, 10,50 £ lød prisen for 5 billetter på. 

Frokosten valgte vi at indtage ude, i mere end en forstand. Vi fandt Bushmills bedste, og dyreste fish and chips for at fejre den vildt flotte vandretur vi netop havde færdiggjort. Regningen for 5 personer blev på 100£, og ja, godt nok var det lækkert, men det er trods alt næsten 900 kr. for 5 gange fisk med pommes frites. Vi valgte herefter at tagelidt ud af byen, hvor Old Bushmills destillery ligger. At det er "old" er ikke en løgn, faktisk fik de ret til at lave alkohol i 1608, og dermed er det verdens ældste destilleri med officiel licens.

Nu kunne man j tro at vi kom ind i en gammel støvet sag, mensådan er det ikke. Stedets daglige leder har følgende motto, "we`re not good because we`re old, We´re old because we`re good! "

Vi fik booket en rundvisning, og var først lidt triste over at guiden helt tydeligvis ikke var født og opvokset i området. Joe talte med en tyk amerikansk accent, men havde mødt en lokal kvinde som han var blevet gift med. Det viste sig nu at vi ikke behøvede at hænge med mulen, Joe viste sig som en vidende, og meget vittig rundviser. Seancen afsluttedes med en smagning, og søreme om det ikke virkede, nu kan vi tage hele 2 flasker af de dyre dråber med hjem....