Potsdam
Vi har på denne tur forsøgt at give alle deltagere mulighed for at byde ind med noget, de gerne ville se eller opleve. I dag var det så Peters tur, og han havde udset sig Potsdam i delstaten Brandenburg. Vi tog S-toget derud og stod af ved den store banegård, hvorfra vi spadserede ud til en af byens store pladser. Allerede her fornemmede vi den grandeur som byen emmer af. Potsdam ligger 24 km. sydvest for Berlin midt i et landskab med søer og skove, og betragtes næsten som en del af Berlin, det tog os da også kun små 40 minutter med S-toget. Potsdams mange slotte (17 i alt - og som I kan læse om lidt længere nede) blev i 1990 optaget på UNESCOS verdensarvsliste - hvilket er aldeles velfortjent.
Vi startede med at gå igennem det smukke hollænder-kvarter, hvilket levede meget godt op til sit navn, der var nemlig små gader og gavlhuse overalt. Ingeborg kunne sagtens forestille sig at bo i en af de fine lejligheder, med en lille altan fedt ud mod et hyggeligt lille torv, hvor der var fuld gang i udendørsserveringen. Kvarteret er fra 1742 og blev bygget til hollandske håndværkere. I dag er kvarteret smukt istandsat, og der er mange små hyggelige caféer og butikker, der sælger kunsthåndværk.
Fra hollænderne gik vi videre mod Marmorpaladset, der lå i en smuk park. Dette lille sommerpalads tilhørte Friedrich Wilhelm II af Preussen og er bygget i en tidlig klassicistisk stil. Det havde en smuk placering helt ud til søbredden (Heiliger See). Egentlig var det lidt tilfældigt, at vi kom forbi dette palads, for vi var egentlig på vej til Cecilienhof.
Slottet Cecilienhof var et meget spændende slot, som er bygget i engelsk landstil i 1917 og råder over 176 værelser. Selve byggestilen passer med sine rå sten og træ flot ind i omgivelserne, og slottet ligger da også med en flot udsigt over den tidligere omtalte Hellige sø. Men da det nu var Peter, som havde valgt denne tur, var det ikke udelukkende på grund af de mange smukke arkitektoniske perler, men også på grund af Potsdam-konferencen, der blev afholdt fra den 17/7-2/8 1945 og betegnes som et kendt symbol på afslutningen af 2. verdenskrig. Det var nemlig her, de allierede sejrsmagter sad og lagde brikkerne til et totalt forandret Europa, og således hænger der tre flag ved indgangen den dag i dag, nemlig det amerikanske, det sovjetiske og det engelsk. Hver især repræsenteret ved Truemann, Stalin og Churchill.
Efter i den grad at have indsnust historiens vingesus og set hvor de tre herrer sad og fremlagde deres planer, tog vi os en velfortjent drikkepause i en lille café.
Men med 17 slotte var der ikke tid til at holde for lange pauser, og næste stop var den russiske koloni. Det er et kvarter fra 1827, som består af 13 smukke, gamle træhuse i russisk stil med tilhørende frugthaver. Husene blev oprindeligt bygget efter idé fra den preussiske konge Friedrich Wilhelm III og tjente som hjem for de russiske sangere, der var ansatte ved det tyske militær.
Vi spiste vores madpakker udenfor et af husene og ville egentlig have været inde at se museet, men ak, de tog ikke kort og vi havde ingen kontanter. Så vi måtte videre og turens næstsidste stop var slottet Sans Souci.
Frederik den Store byggede slottet i 1745-47 og det er som regel dette slot, man forbinder med Potsdam. Det var da heller ikke første gang, vi var her, men det var første gang, at det stort set lykkedes og at få billeder af slottet næsten uden andre turister. Normalt kommer der 3 millioner turister til Potsdam - det er langt fra tilfældet i år, der var meget, meget få turister her.
Vi spadserede rundt om slottet og i den park på næsten 3 km2, der omgiver det. Vi havde efterhånden tilbagelagt ret mange kilometer, men Peter mente, at det var bedst, at vi også så det nye slot i parken, så vi satte den ene fod foran den anden igen.
Vi nåede da også frem til det nye slot, eller "Neues Palais" blev opført i 1763-1769 i barok stil af Frederik den Store. Slottet var planlagt til at blive brugt til gæster af hoffet, og dem må de have haft mange af, hvis man dømmer ud fra størrelsen på slottet. Vi gik rundt om det og blev kun mere og mere forbavsede over at se, hvor stort det var. Slottet har langt over 200 rum, 4 festsale og et rokokoteater - dertil kommer sidefløjene som blev indrettet som boliger for den kongelige familie, når de lejlighedsvis opholdt sig på slottet i forbindelse med festligheder.
Nu var batterierne også flade og vi havde fået for lidt vand eller for få euro med, men vi fandt tilbage til S-toget efter at have gået 20 km (TYVE!!) i fodsporene på vigtige personager. En aldeles spændende dag, men der er basis for flere ture, for vi har langt fra set det hele...
Kommentarer