Teufelsberg, Berlins næst-højeste punkt

Ville næppe få samme anderkendelse i Danmark, for det er alt andet end naturligt. Efter 2. verdenskrig, hvor den tyske hovedstad lå i ruiner skulle man have et sted at komme af med alle de smadrede dele af bygningerne der var faldet for bomberegnen. Man besluttede at lave såkaldte ruinbjerge, hvoraf Teufelsberg er det højeste. Gennem 22 år kørte dagligt op mod 800 lastbiler op med murbrokker fra ca. 15 tusinde ødelagte bygninger. teufelsberg voksede på den måde til at bliver Berlins højeste med en højde på 120,1 meter over havets overflade. Nær toppen byggede amerikanerne en aflytningsstation, der kunne overvåge radiosignaler i det nu hedengangne DDR. Amerikanernes aflytningsstation er ved at gå samme vej som DDR, lidt efter lidt forfalder den. Dog er den ikke forladt, grafitti kunstnere er rykket ind, og mange af deres malerier er vildt flotte, dog de ikke ret renlige som Solveig bemærkede, der ligger affald, og knuste flasker lidt for mange steder til at det bare er efter en vild fest. Det koster 5 € at kommeind på området, og dem syntes vi var godt givet ud. (Grunden til at Teufelsberg ikke er højeste punkt i Berlin er ikke at det er blevet mindre, men at et andet punkt er blevet højere på samme måde. Dette punkt har nu overhalet Teufelsberg med ca. 2 meter)

Vi var kommet ud til bjerget med S-banen, den har vi haft megen glæde af under vores ophold i Berlin. Fra Teufelsberg gik vi videre til et andet ruinbjerg i nabolaget, nemlig Drachensberg, her er der lavet et plateau, og da det jo ligger højt er der meget vind, og det bruger folk til at sætte drager op, deraf navnet. Teufelsberg er ret overgroet, og udsigten var derfor ikke så god som man kunne forvente, Drachensberg derimod, er fuldstændig bevokset, så vi nød en fantastisk udsigt ind over den Tyske hovedstad.

Alt får dog en ende, således også vores dvælen over udsigten fra bakken, så vi gik atter mod S-toget for at bevæge os mod Spandau. Inden vi nåede så langt fandt vi et mærkeligt spisested, en steh-cafe med borde. Vi fandt dog alle noget vi både kunne og ville spise, og brugte derfor frokostpausen lige kørt før S-togsstationen Heerstrassse, billig og god var mad og øl, så far Peter var tilfreds. 

Spandau hører man jo intet om mere, det var straks anderledes da det byens gamle fængsel eksisterede, Rudolf Heß, Hitlers stedfortræder, så her som eneste fange fra 1966 til sin død i 1987. Efterfølgende er fængslet revet ned, og Spandau er forsvunder ind i glemslens tåger. Vi kunne ved selvsyn konstatere at byen var noget andet en Potsdam ikke så langt derfra, bygningerne havde slet ikke samme aura af fortidens grander over sig, men på gågaden fandt vi nu alligevel en hyggelig italiens iscafe der slugte både tid og penge. Således styrkede gik vi mod byens gamle citadel som Peter gerne ville se. Området har været strategisk vigtigt, idet det er her Spree floden munder ud i den lidt større Havel, og tæt ved stedet hvor floderne mødes byggede kurfyrsten af Brandenburg før år 1600 et imponerende citadel efter datidens nymodens italienske pricipper, altså med bastioner. Ikke meget er blevet ændret siden, og citadellet er således et besøg værd.  Spandau blev dagens sidste programpunkt, vi tog en kombination af U og S baner hjem, så også i dag har vi fået valuta pengene i forbindelse med vores kleingruppen billet. 23,5 € koster den, og så kan 5 personer drøne rundt med offentlig transport lige så tosset man vil.