Tempelhof, en gigant

Tempelhof er verdens nok første moderne lufthavn. Den blev bygget i tiden før 2. verdenskrig og er et at de absolut bedst bevarede eksempler på nationalsocialistisk arkitektur der er blevet bevaret til vores tid. (et andet eksempel er det olympiske stadion fra 1936 hvor Hertha Berlin nu spiller.)

Vi havde booket en 2 timers rundvisning til kl 16 efter kraftig anbefaling fra Henrik Schumacher. Da der jo er lang tid til kl.16 selvom vi ikke står tidligt op, var det klart at vi måtte finde noget andet at lave tidligere på dagen.

Valget faldt på en tur til east side gallery, den del af muren hvor internationale grafitti kunstnere i 1990 fik mulighed for at male deres kunstværker. Heldigvis er de ikke blevet overmalet af andre, mindre talentfulde kunstnere. Det er selv her, 30 år efter værd at se. Ved muren bemærkede Christian den totale mangel på asiatiske turister med selfiestænger. I det hele taget er der ikke mange mennesker, det er tydeligt at corona krisen afholder mange fra at rejse.

Fra East side gallery gik vi mod markedshal IX. Her havde Ingeborg fået opsnuset at der skulle være muligt at se et ordentligt marked. Undervejs kom vi forbi en Zalando outlet, da du unge gerne ville ind og se om der måske var noget godt tog vi gamle en lille pause på en bar vis-a-vis spree floden. Her var der stillet gamle biler, skulpturer samt endda en rød dobbeltdækker bus fra London op. Meget imponerende. Desværre var der lukket, så vi måtte nøjes med vores medbragte vand. Vi kunne dog nyde udsigten, og havde blik for stedets potentiale.



I markedshallen fik vi købt lidt mad, selve hallen og det man kune få derinde var ikke det helt vilde, men sådan er det jo engang i mellem, man vinder ikke hver gang man prøver noget nyt.

Fra Markedshallen havde Ingeborgs gode BVG app et foreslag til hvordan vi kom mod Tempelhof.
Nu var det tid til at tage en bus. Vi fik benplads bagerst i bussen, og her sad der folk der må have stået samme sted da gud delte fornuft ud. Er du gal en gang ævl der blev lukket ud. Buschaufføren kørte det store køretøj som en formel 1 racer, med hidsig brug af hornet, så det var i den grad en tur vi vil huske. Alt har dog en ende, også busturen, og vi kom da ud i live og begav os til fod på vej det sidste stykke op mod Tempelhof. Vi gik en lille omvej forat se et villakvarter fra tiden lige efter 1. verdenskrig. På trods af en lidt sølle renoveringsstand kunne man tydeligt se ideen med husenes design.

Endelig blev klokken 16, vi kunne derfor kommeigang med rundvisningen. Vores rundviser, en fru Lopez, guidede os på fornem vis igennem lufthavnen. Vi så indgangshallen, der aldrig blev bygget færdig efter planen fordi Albert Speer blandede sig. Vi kom også op i den del hvor de amerikanske luftstridskræfter havde haft deres kvarterer. Det har været fine forhold, med egen basketballbane samt en bowlinghal.
Senere kom vi til den store afgangs og ankomsthal, her var loftet blevet sænket af amerikanerne, lidt vildt når man tænker på hvor højt det er. Turen afsluttedes udenfor, hvor vi så en gammel rosinenbomber, og kunne beundre den flotte bygning. I 2011 havde den modtaget en fornem tysk arkitekturpris, det er sjældent at nazi byggerier vinder den slags i Tyskland!


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Ankommet til paradis

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!