Udflugt til Spreewald
Lørdag brugte vi på en udflugt til Spreewald, et flad område syd-øst for Berlin, hvor der er gravet kanaler som især tidligere fungerede som transportveje i området. I dag er der blevet drænet meget, og det medfører at der er kommet veje mellem landsbyerne. Nu har befolkningen biler, og ikke de fladbundede små både ved navn khaner som foretrukket transportmiddel. I området, der tidligere var ret isoleret bor et af Tysklands 4 anerkendte mindretal, nemlig de slavisk talende sorbere. Straks vi forlod motorvejen var der dobbeltnavne på byskiltene. Vi kørte til byen Burg, eller Borkowy som den hedder på Sorbisk.
Her er der en Khanhavn, og det er derfor muligt at komme på en sejltur i området. Vi kom med åen 2-timers tur, med en veloplagt yngre khanfører der efter at have boet og arbejdet andre steder i Tyskland nu var vendt hjem for at blive i Spreewald. Med ham ved roret fik vi en del information om området, og kunne nyde den rolige sejlads, omkring Burg er vandet så fladt at sejladsen foregik pr. håndkraft, han stagede os kort og godt frem!
Undervejs var der også mulighed for at købe lokale specialiteter, læs agurker, ved en lille bod hvor vi lagde til. Vi købte 2 glas DDR Gurken, og vil hverken vi ser glasset tænke på filmen Goodbye Lenin.
Efter sejladsen gik vi ind i Burg, hvor der til vores store held var et regionalt marked. Vigik rundt og så på de mange boder, og købte også nogle lokale produkter, således er vi nu de spændte ejere af en Rosevin fra Brandenburg, der ikke just er kendt som en vinproducerende delstat. Lokal sennep fik vi også et par glas af.
Efter markedet tog vi fat på hjemturen mod Berlin, vi valgte at køre lidt af landeveje, så vi kunne nå en kom kaffe i byen Lubben. Også herfra er der muligt at sejle i området, men de både vi så blev drevet frem af påhængsmotorer, noget mindre charmerende end stagerne.
Sidste stop inden Berlin blev ved den store soldater kirkegård ved landsbyen Halbe, tæt på motorvejen. Her er der begravet op mod 28000 tyske soldater, der omkom i et for dem forgæves forsøg på at kæmpe sig igennem mod de amerikanske linjer så de kunne overgive sig til de vestallierede.
Dagens sidste program punkt var at finde en restaurant hvor CA seniors afslutningsmåltid kunne indtages. Efter rådslagning endte det med at valget faldt på familien Pöhlers favorit restaurant, en vietnamesisk en af slagsen, beliggende i et flot indrettet lokale. Maden var heldigvis god, så vi fik ikke grunde til at fortryde vores valg.
Her er der en Khanhavn, og det er derfor muligt at komme på en sejltur i området. Vi kom med åen 2-timers tur, med en veloplagt yngre khanfører der efter at have boet og arbejdet andre steder i Tyskland nu var vendt hjem for at blive i Spreewald. Med ham ved roret fik vi en del information om området, og kunne nyde den rolige sejlads, omkring Burg er vandet så fladt at sejladsen foregik pr. håndkraft, han stagede os kort og godt frem!
Undervejs var der også mulighed for at købe lokale specialiteter, læs agurker, ved en lille bod hvor vi lagde til. Vi købte 2 glas DDR Gurken, og vil hverken vi ser glasset tænke på filmen Goodbye Lenin.
Efter sejladsen gik vi ind i Burg, hvor der til vores store held var et regionalt marked. Vigik rundt og så på de mange boder, og købte også nogle lokale produkter, således er vi nu de spændte ejere af en Rosevin fra Brandenburg, der ikke just er kendt som en vinproducerende delstat. Lokal sennep fik vi også et par glas af.
Efter markedet tog vi fat på hjemturen mod Berlin, vi valgte at køre lidt af landeveje, så vi kunne nå en kom kaffe i byen Lubben. Også herfra er der muligt at sejle i området, men de både vi så blev drevet frem af påhængsmotorer, noget mindre charmerende end stagerne.
Sidste stop inden Berlin blev ved den store soldater kirkegård ved landsbyen Halbe, tæt på motorvejen. Her er der begravet op mod 28000 tyske soldater, der omkom i et for dem forgæves forsøg på at kæmpe sig igennem mod de amerikanske linjer så de kunne overgive sig til de vestallierede.
Dagens sidste program punkt var at finde en restaurant hvor CA seniors afslutningsmåltid kunne indtages. Efter rådslagning endte det med at valget faldt på familien Pöhlers favorit restaurant, en vietnamesisk en af slagsen, beliggende i et flot indrettet lokale. Maden var heldigvis god, så vi fik ikke grunde til at fortryde vores valg.
Kommentarer