Afsked med Milan og Christian


Så er vi reduceret til 3 personer hernede i Berlin.
Efter en rolig morgen tog de gamle til Bornholmer strasse, stedet hvor Berlinmuren faldt natten mellem d. 9 og 10 november 1989. Begivenhederne er filmatiseret,og vi kunne ved selvsyn se at filmen er ret tro mod de faktiske begivenheder. For os begge var det første gang vi var på stedet, og man kan vel kalde det en overset perle, godt inspireret af Solveigs søsters tur rundt til den slags steder Danmark.

Fra den gamle grænseovergang ved  Bösebrücke gik vi mod sporvognen der førte os tilbage til Oranienburger Straße, som så oftefør talte vi om hvor velfungerende den offentlige transport i Berlin er. At have en, eller flere biler i byen ville nærmere væren klods om benet end en gevinst.



Efter en hurtig frokost var det blevet tid til at sige farvel til Milan og Christian. Som den gode familie vi er fulgte vi dem til banegården, ja, vi gik endda med helt ned på perronen, de mentedogikke at vi behøvede at vente på at toget kom, så vi sagde pænt farvel, og begav os videre i dagens program.

Treptower park var målet, smukt beliggende ved Spree floden, og med alle ønskelige tegn på turisterhvervets besværligheder under corona krisen. Der lå langs bredden dusinvis udflugtsskibe der åbenbart var i overskud i forhold til behovet. Ifølge en tjener vi snakkede med tidligere mangler mellem 70 og 80 procent af gæsterne i byen.

I treptower park ligger også detstore Sovjetiske mindesmærke overde faldne soldater i den storefædrelandskrig, eller 2. Verdenskrig som den kaldes udenforRusland. Monumentet er bygget understalin, og forherliger i den grad den gamle super skurk. Vi havde god tid til at nyde monumentet, vi blev nemlig fanget af en stor regnbue, heldigvis kunne vi søge tilflugt under nogle træer.

Aftenen bød på en udflugttil bydelen Friedrichshain, hvor Peters fars dags gave, et besøg på en gin-bar kunne indløses. Vi endte på Gin chille selected, et fantastisk valg, Solveig fik en gin der smagte af Ananas, så når vi kommerhjem igen skal vi på jagt efter en sådan flaske

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere