Kaptajnen fra Köpenick


Er en figur de fleste ældre tyskere kender. Tilbage i 1906 var Tyskland et samfund hvor militæret nød høj anseelse, det udnyttedeen arbejdsløs, tidligere straffet skomager til iført en gammel kaptajsuniform at tage kommandoen over 10 tilfældige soldater, og ved deres hjælp bemægtige sig kommunekassen i den dengang selvstændige by Köpenick. først 10 dage efter tyveriet blev tyven fanget. Efter sigende syntes selv kejseren at historien var sjov, og således blev kaptajnen benådet efter at have afsonet 2 af de 4 års fængsel.


Köpenick er stadig hovedsageligt kendt for denne begivenhed, og mange steder i bybilledet er der henvisninger til historien. I dag er der dog også fodboldholdet Union Berlin der skaber opmærksomhed. Som et af få hold fra det gamle østtyskland er det gået dem godt, og de har netop overlevet deres første sæson i den bedste tyske fodboldrække.

Kendere af vores familie ville have opdaget et rolleskift hvis de havde observeret os på vej mod Köpenick. Normalt er det far Peter der suværene styrer familien igennem undergrundsbaner og den slags, men det er slut nu. Bevæbnet med en app sørgede Ingeborg for at vi kom godt afsted til vores mål. Hendes app advarede os nemlig om at der grundet sporarbejder ville være forsinkelse på den logiske linje, så vi tog en noget alternativ rute, der dog fungerede efter hensigten. I Köpenick så vi slottet og slotsparken, inden vi spiste på Alte gardestube, et meget lokalt sted hvor Ingeborg ikke lige fandt noget på menukortet. (veganske retter var ikke store i 1906)

hjemturen stod Ingeborgs app også for, med samme suværene resultat. Efter aftensmaden tog vi til Hauptbahnhof for at købe billet til Christian Senior, der forlader os på søndag. Efterfølgende gik vi langs unter den Linden, Berlins gamle pragtgade hjem til lejligheden.



Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere