En gammel slagmark
Bulgarien er rig på gamle slagmarker, grænserne er bølget frem og tilbage som følge af vundne og tabte krige.
I går besøgte vi scenen for Bulgariens endeligt som stat, og i dag var det så et af stederne, der regnes som afgørende for det moderne Bulgariens genopståen, der var på programmet.
I 1876 udbryder der et bulgarsk oprør rettet mod Europas syge mand, det hensmuldrende Osmannerrige. Oprøret støttes af Rusland, der øjner en chance for at bemægtige sig udsejlingen fra Sortehavet. Vejen mod Konstantinopel går gennem Bulgarien, og et af stederne, man dengang kunne føre en hær igennem landet, var Shipka passet. Bjergpasset var åstedet for voldsomme kampe, og det hele endte med russisk/bulgarsk sejr, og deraf følgende selvstændighed for Bulgarien. Vi kørte en god times tid fra Veliko Tarnovo, inden vi nåede op til passet. Heldigvis viste det sig, at en lille vej førte helt op til det store mindemærke oppe på toppen af bjerget, det sparede os for langt størsteparten af de 900 trappetrin fra parkeringspladsen ved passet. På toppen er der mindemærker og nok gamle kanoner til at starte en ny krig. Vi beundrede udsigten, og gik en kort tur ud i bjergene. Eskild var i hopla, han havde særdeles gode bjergben og fandt stor fornøjelse i at kaste små sten ned i afgrunden.
Området lader til at være populært blandt bulgarske turister, der var i hvert fald en del mennesker på udflugt, flere af dem medbringende bulgarske flag. Forståeligt nok, for området var flot, og udsigten i alle retninger intet mindre end fænomenal.
Efter at have set os mætte i udsigten besluttede vi os for at spise frokost nede ved passet. Her ligger der flere restauranter, og i hvert fald den ene er af tvivlsom kvalitet. Lone må ligne en lokal, for da hun skulle bestille foregik det på Bulgarsk, og da det ikke er Lones spidskompetence endte hendes menu med at være en kende simpel. Peter derimod blev betjent på engelsk, så for ham var mulighederne større, madens kvalitet blev dog ikke meget bedre af den grund.
Turen tilbage mod vores midlertidige hjem foregik med en sovende Eskild, præcis som vi havde håbet på. Hjemme i lejligheden blev der læst bøger til den helt store guldmedalje, Eskild kan altid finde en ny historie, han lige trænger til at få læst. Aftensmaden blev røræg og rester, nu kan vi sige nej til madspild, vi har næsten ikke smidt noget ud endnu. Aftensgåturen? Ikke den helt store overraskelse her, det blev til en tur til vores favorit iscafe, hvor Eskild her til aften fik hele 2 kugler i sit bæger. I morgen tager vi så videre mod Rumænien, vi er spændte på, hvad der venter os der.
Kommentarer