Ondskab i smukke omgivelser

Vi valgte at tage til et historisk sted, der desværre er mere berygtet end berømt. Ved den store sø Wannsee, hvor det ikke bare bedre, men bedste borgerskab byggede enorme villaer før og efter år 1900. En del af dem havde oprindeligt jødiske ejere, så da de blev tvunget til at sælge var vejen fri for nazistiske organisationer. Vi besøgte således Haus der Wannsee konferens, mødet, hvor 15 mænd besluttede skæbnen for milioner af europæiske jøder. Det er altid lidt spændende at se hvordan man omgåes med den nazistiske fortid i Tyskland, det er jo mildest talt ikke en epoke i historien ret mange tyskere er stolte af. Museet kom efter vores mening godt fra den svære opgave. Det virker underligt at man har kunnet sidde i så fantastiske omgivelser og træffe beslutninger af en så umenneskelig karakter. Vi hyggede og bagefter parken der omgiver huset. På et par bænke ved søbredden spiste vi vores medbragte mad, den slags holder jo udgifterne nede, Wannsee er ikke en billig bydel i Berlin.

Fra parken gik vi over til naboen, her ligger der en restaurant, og foran denne er der opstillet en kopi af den idet danske mindretal så kendte Isted løve. Grunden til dette er at manden der grundlagde boligområdet var inspireret af den sejrrige Preussiske krig mod stakkels Danmarks 1864, derfor hedder villaområdet Alsen, (tysk for Als) og senere fik han lavet en afstøbning af istedløven der blev bragt til Berlin som krigsbytte.

Ved løven nød vi den smukke udsigt, inden vi gik tilbage mellem de smukke huse mos s-togstationen Wannsee. Herfra tog vi toget tilbage mod Berlin Mitte. Varmen i toget gjorde det endnu mere ubehageligt at have de fandens ansigtsmasker på.

Efter at have hvilet os i lejligheden gik vi ud for at få aftensmad, Ingeborg valgte en nordirakisk restaurant, ikke just noget vi har de store erfaringer med, men maden var fantastisk og alle i selvskabet var tilfredse.