Postkort? -ikke her!

Morgenen startede som de foregående, Lone og Eskild stod op, og Eskild vækkede så Peter. Vi kom afsted fra lejligheden inden kl. 10, målet var Craiovas botaniske have, men første stop havde ikke meget med planter at gøre. De andre dage har vi observeret kø udenfor en bagerbutik på alle de tidspunkter vi er gået forbi, med andre ord, brødet må være godt. Vi havde derfor besluttet at købe vores frokost i butikken og tage den med ud i den botaniske have. Som sagt så gjort, Lone købte adskillige forskellige lækre sager, og sørgede også for et brød til den ældre dame der tiggede ved butikken. Efter indkøbet begav vi os afsted mod den botaniske have, undervejs holdt vi skarpt udkig efter en butik med magneter og postkort, de første par dage har vi ikke fundet nogle, og i dag lykkedes det heller ikke for alvor, men mere om det senere. Den botaniske have ligger godt 2 kilometer fra vores lejlighed, i en anden retning end byens store park, det betød jo så at vi fik set en anden del af byen, og det sete bekræftede indtrykket fra dagen for om at byen egentlig er pænere end forventet. Parken var også fin, men der er også mange ansatte til at holde den flot. Det giver nok en indikation af at timelønnen ikke er specielt høj. 

Vi fik spist vores brød, og i forlængelse af frokosten fik vi også afholdt en lille vandkamp med Eskild, som mange vandkampe før den fik den først ende da ammunitionen var brugt op. Herefter gik vi en lille tur rundt i parken, men dels nærmede tidspunktet for Eskild middagssøvn sig, dels gjorde varmen og vores manglende vandbeholdning sit til at vi begav os mod by midten igen. Eskild faldt i søvn, og Lone prøvede lykken i et stort indkøbs center mens Peter drak en øl som eneste kunde i et øltelt. Rystet kom Lone tilbage og kunne fortælle at jagten på postkort nu var indstillet, hun havde talt med en ung kvinde der i hvert fald vidste at posthuset ikke solgte den slags, og det mente hun heller ikke at der var andre der gjorde. Det betyder jo så at man i en by på størrelse med Aarhus ikke kan købe et postkort! -et klart tegn på at Craiova ikke overrendes af typiske turister.

 

Tilbage i lejligheden blev der leget soldat, læst bøger, bygget huler og i det hele taget hygget gevaldigt inden vi gik ud for at spise vores afsluttende aftensmåltid i byen. Maden var god, betjeningen hurtig og kompetent, og det er jo en rar afslutning at tænke tilbage på. Vi sluttede naturligvis af på vores stam Iscafe, bestilte det samme som de foregående par dage og betalte for 3. gange et nyt beløb, denne gang blev det 42 lei. Vi kunne heller ikke få isen i et bæger da vi ville spise den på stedet, men fik den denne gang i nogle chokolade skåle, det syntes Eskild godt om.