Det Tjadsjikiske tehus i Berlin
Man kan jo spørge sig selv, hvad i alverden laver et tehus fra Tjadsjikistan i Berlin? Hvis man tænker ca. 30 år tilbage, til dengang verden var delt i en øst og en vestblok, og Berlin var delte en østlig og en vestlig del, ja så kan man finde svaret her. Deter givet som gave fra den Tjadsjikiske sovjetrepublik til vennerne i DDR. Helt tilbage fra 1976 har man derfor i det østlige Berlin kunnet nyde en russisk te ceremoni med vodka og en masse andet godt.
Vodka drikker vi ikke fra morgenen, og besøget i tehuset var da heller ikke dagens første programpunkt. Dagen var programsat til at blive Christian Aggerholm seniors sidste på turen, kl.11.40 ville toget der skulle bringe ham hjem til Århus afgå fra Berlins imponerende hovedbanegård. Vi kunne derfor lige nå synagogen der næsten er vores nabo herpå Oranienburger strasse, vi havde nemlig fundet ud af at den ville åbne kl. 10.00. Glade gik Peter og farmand derfor ned til indgangen,men ak, politimandender stod vagt kunne med beklagelse i stemmen oplyse os om at vi var kometen time for tidligt, først kl.11 ville synagogen slå dørene op for besøgende.
med tunge skridt kunne de 2 så gå tilbage mod den frygtede trappeopgang, ringe på døren, og kæmpe sig op af de mange trin for at være tilbage i lejligheden kun få minutter efter de forlod den.
Da det blev tid tog vi sporvognen mod hovedbanegården. Vi fik sendt Christian den ældre afsted på første klasse, og benyttede efterfølgende muligheden for at købe lidt ind på banegården, i Tyskland tager man søndagene meget seriøst, så på denne dag er det med at udnytte de muligheder der byder sig.
Ved 15 tiden havde vi en reservation på tehuset, vi havde booket en plads på gulvet, altså på traditionel maner. Peter valgte en plads med ryggen mod muren, og det efterlod Christian siddende på den ene langside i en ubekvem lotusstilling. Vi bestilte en russisk teceremoni til 4 personer, og ind kom en stor samovar, 4 glas vodka og 6 forskellige sødemidler til teen. En sjov oplevelse.
Aftensmaden stod Solveig for, vi fik tortillas, det er nok det stærkeste fyld Solveig nogensinde har budt os, vi ved i hvert fald nu at der er en ret stor mængde chilli i familien Pöhlers cajun krydderi.
Vodka drikker vi ikke fra morgenen, og besøget i tehuset var da heller ikke dagens første programpunkt. Dagen var programsat til at blive Christian Aggerholm seniors sidste på turen, kl.11.40 ville toget der skulle bringe ham hjem til Århus afgå fra Berlins imponerende hovedbanegård. Vi kunne derfor lige nå synagogen der næsten er vores nabo herpå Oranienburger strasse, vi havde nemlig fundet ud af at den ville åbne kl. 10.00. Glade gik Peter og farmand derfor ned til indgangen,men ak, politimandender stod vagt kunne med beklagelse i stemmen oplyse os om at vi var kometen time for tidligt, først kl.11 ville synagogen slå dørene op for besøgende.
med tunge skridt kunne de 2 så gå tilbage mod den frygtede trappeopgang, ringe på døren, og kæmpe sig op af de mange trin for at være tilbage i lejligheden kun få minutter efter de forlod den.
Da det blev tid tog vi sporvognen mod hovedbanegården. Vi fik sendt Christian den ældre afsted på første klasse, og benyttede efterfølgende muligheden for at købe lidt ind på banegården, i Tyskland tager man søndagene meget seriøst, så på denne dag er det med at udnytte de muligheder der byder sig.
Ved 15 tiden havde vi en reservation på tehuset, vi havde booket en plads på gulvet, altså på traditionel maner. Peter valgte en plads med ryggen mod muren, og det efterlod Christian siddende på den ene langside i en ubekvem lotusstilling. Vi bestilte en russisk teceremoni til 4 personer, og ind kom en stor samovar, 4 glas vodka og 6 forskellige sødemidler til teen. En sjov oplevelse.
Aftensmaden stod Solveig for, vi fik tortillas, det er nok det stærkeste fyld Solveig nogensinde har budt os, vi ved i hvert fald nu at der er en ret stor mængde chilli i familien Pöhlers cajun krydderi.
Kommentarer