På besøg i de nordiske ambassader
Vi tog som så ofte før den offentlige transport, S-toget bragte os fra Märkische markt til Tiergarten, hvorfra vi i let regn gik gennem Tiergarten parken til de nordisk ambassader. Der blevindviet omkring år 2000,og var som noget nyt bygget sammen så både den Finske, Svenske, Norske, Islandske og Danske ligger side om side med et felleshus i mellem. I felleshuset er der skiftende udstillinger, og øverst er der kantinen hvor der når ambassadernes frokostpause er slut som skrevet er adgang for offentligheden. Vi ankom 12.50 og var ikke de første i køen. Vagtpersonalet er præget af den tyske tidsfornemmelse, for på trods af at køen blev længere og længere, og regnen desværre kraftigere, blev der først da klokken var præcis 13 åbnet så vi kunne komme ind. Her var det heldigt at vi havde nogle af de første pladser i køen, for det er ikke bare lige sådan at myldre ind, vi skulle først skrive kontaktinformationer, i det tilfælde at en smittekæde skulle optrævles, den slags tager tid, og derfor måtte den sidste del af køen pænt vente ude i regnen i yderligere nogle minutter.
I kantinen kunne man få 3 retter, biligste kostede 5,50€ og den dyreste 6,90€
Langt langt mindre end hvad Peter havde forventet, manden var dog også relativt simpel, men portionerne var store, og vi fik et lille indblik hvordan vores repræsentation i udlandet fungerer. Efter måltidet så vi en norsk kunstudstilling, uden at lyde kritisk og sur tror jeg bare at vi kan sige at kunst kan være mange ting :-)
Efter udstillingen gik vi mod KaDeWe, desværre i kraftigt regnvejr. Vi skulle forcere 530 meter inden vi kunne komme med en bus det sidste stykke. I KaDeWe var der som altid masser af gode sager at kigge på i fødevareafdelingen på 6.etage. Her fik vi kaffe, og Ingeborg der ikke kunne tåle en eneste af retterne på ambassaden fik noget mad der smagte.
Om aftenen havde vi reserveret adgang til Rigsdagsbygningen ved 21.30 tiden, og vi var blandt meget få der havde valgt dette tidspunkt. Det varen stor oplevelse at komme op i kuplen stort set uden andre mennesker omkring sig. Fra kuplen var der en god udsigt ud over byen, der generelt ikke er præget af højhuse. Vi kunne derfor se meget vidt omkring. Da vi kom tilbage til lejligheden smagte vi på de oste vi havde købt i KaDeWe, så det blev til en god afslutning på en spændende dag
Kommentarer