Besøg på den jødiske kirkegård

Aftenen i går havde budt på et spændende besøg af to medlemmer fra De berejstes Klub, der også befandt sig i Berlin. Vi havde således inviteret dem til et glas vin hos os, og de blev til en hyggelig aften med røverhistorier og gode tips til steder i Berlin vi enten ikke kendte eller havde glemt eksisterede. Efter tre flasker vin og en god nats søvn, var vi vågnet op til en dag med solskin og to-cifrede temperaturer. Vi gennemgik listen over highlights og fandt en rute og derefter begav Ingeborg, Peter og jeg os ud i trafikken og fik fundet en sporvogn - vi kan købe en dagsbillet for alle fem personer til 23,50 euro og da der er et stort udvalg af både U-Bahn, S-tog, busser og sporvogne skal du aldrig vente ret længe før du kan komme afsted. Drengene ville gerne sove længe og ville støde til os senere.

Vi startede med at gå rundt om "Weißensee", en sø i den østlige bydel, som i dagens anledning var velbesøgt af berlinere, der udnyttede det gode vejr, og badede i søen eller solede sig på bredden eller i den park, der omgav søen. Man kan godt forstå, at det er et populært sted, når man ser de boligblokke, der er i området. Det er et fristed for berlinerne at kunne tage ud i en af de mange parker og holde picnic, svømme, spille bold eller bare ligge og læse på et tæppe, og det benytter de flittigt.

Efter turen rundt om søen gik vi op til den jødiske kirkegård, som er Europas største, og stor det var den. Heldigvis blev den ikke bombet under krigen, og fremstod meget flot og velbevaret. På selve kirkegården, var der meget fredfyldt og grønt. Der var store træer, hvor solstrålerne kæmpede om at trænge igennem de grønne trækroner og det gav en meget stemningsfuld effekt med lys og skygge, der kæmpede om pladsen.
Det er altid meget følelsesbetonet at se på jødiske steder i Tyskland og således var denne kirkegård ingen undtagelse. Der var gravsten, der vidnede om, at personen var død under nazisternes magt i Tyskland og flere var således også døde i KZ-lejre. Vi gik rundt på en lille del at kirkegården i en times tid, og var enig om, at det havde været en spændende oplevelse.

Bagefter spiste vi en meget lækker sandwich på en sudanesisk restaurant, 90,- kr. for tre personer og særdeles veltillavet, vi vil gerne tilbage. Det er bestemt en af de fede ting ved Berlin, der er madvarer fra alle hjørner af verden, selv en etiopisk restaurant, der serverer zebra og krokodille kan du finde!

Vi trillede videre med en sporvogn til Kastanienallee, som er en en gade med ufatteligt mange cafeer og restauranter, her daskede vi bare rundt og nød stemningen og på et tidspunkt dukkede Christian og Milan op, og vi gik ind til en bager, som Ingeborg kendte og købte nogle af deres lækre snegle, en med mandler og kakao, en med banan og chokolade og en med mandler og abrikoser (Eva - du skule have været med!). Vi tog U-Bahnen til Alexanderplatz og satte os ved en kirkeruin i Klosterstraße, kirken var blevet bombet i april 1945.
Bagefter agerede Peter guide og tog os med ned på U-Bahnstationen "Klosterstraße", hvor vi så hvordan en østbanegård havde set ud, den var restaureret efter østtysk forbillede, og fremstod i dag næsten som et lille museum selvom den stadig var i brug.

Så var batterierne også ved at være flade; (vi havde gået 11 km) drengene tog mod Alexanderplatz, vi andre fik lidt at drikke hos en farverig italiener og satte derefter kurset mod Oranienburgerstr. 16.