På mission til Europas yderkant

Her i Bulgarien har vi nu fundet os godt tilrette i byen Veliko Tarnovo. Byen er kendt for at have været hovedstaden i det 2. Bulgarske rige, der havde 200 år i sus og dus inden Osmannerne dukkede op og knuste imperiet. På sin vis er jo noget vås at skrive hvad byen er kendt for, faktum er jo at alle andre Bulgarske byer end hovedstaden Sofia er komplet ukendte for langt de fleste. Eneste sted danskerne kan relatere til i landet er vel Sunny beach, stedet der nu er det foretrukne sted for unge på druk, og som er det sidste i en kæde der strækker sig fra Calella i Spanien, Løkken i Danmark, og sidst Prag i Tjekkiet. Vi kommer ikke i nærheden af sunny beach, men er på en måde mærket af hvad der foregår der, idet det må være grunden til at Danmark nu fraråder unødvendige rejser til Bulgarien.

 

Turen herned har været god. Vi blev på fornem vis fragtet til lufthavnen, tog maskerne på, og klarede både bagage indtjekning og security uden de store problemer. I flyet var der også maske pligt, og dermed blev det til mere end 5 timer i træk med et stykke stof for munden. En undersøgelse påstår at 80 % af tyskerne har vænnet sig til at masken er en del af deres hverdag, sådan har jeg det efterhånden også, men jeg glæder mig alligevel til den blot er et fælt minde om en træls tid, og ikke mere en fast bestanddel af dagligdagen.

 

Vi fik vores Citroen efter lidt besvær, selve lejeprocessen forløb fint, men det var en noget større opgave at finde den, for slet ikke at tale om at finde hinanden efterfølgende. Med besvær fik vi barnestolen installeret, og afsted gik det ad overraskende gode veje væk fra Sofia. Vi købte lidt vand på vejen, og nød sommervarmen. Over 25 grader og ikke stegende varmt, sådan et klima kunne man godt vænne sig til.

 

I Veliko Tarnovo fandt vi vores lejlighed, den er ganske flot indrettet, med en ret spektakulær vandhane, og en endnu vildere håndvask. Sengene er gode, men der er dog et problem med indretningen synes vi, der mangler ligesom et bord til at spise ved. Vi klarer os ved at enten stå op eller sidde ned på gulvet, så det går, men underligt er det trods alt.

 

Vi fik lavet en, efter de meget primitive forhold, god gang aftensmad, og gik derefter ud for at se lidt til byen. Vi fandt en smuk udsigt, byen ligger vildt flot i et kuperet terræn der gennemskæres af en lille flod. Lidt senere kom vi forbi en isbar, og hvem kan dog gå forbi en sådan på en varm aften? Vi fik en god is, betalte 10 Lev og gik så hjem for at sove. Søvnen var tiltrængt efter den hårde dag.

 

Søndag vågnede vi omkring kl. 8 og kom langsomt i gang med dagen, for nogle af os er det svært uden kaffe.

Vi spiste morgenmad, og besluttede os for at gå ud til den store borg, der er et levn fra byen storhedstid tilbage i 1300 tallet. Solen skinnede og temperaturen var behagelig, så humøret var højt da vi forlod lejligheden. 

Borgen kostede den nette sum af 6 lev pr. person, børn under 3 år var heldigvis gratis. Klapvognen havde været behagelig at have med i byen, men oppe på borgen var den ikke til megen hjælp, når underlaget er brosten har den sine begrænsninger. Borgen var pengene værd, selvom vi ikke nåede rundt i alle dens afkroge. Den blev indtaget og ødelagt af Osmannerne i 1396, men lidt af den er blevet renoveret. Bl.a. den gamle hovedkirke for den ortodokse kristendom i landet, der ligger på områdets højeste punkt. Her nåede vi op, med klapvognen i hånden, og nød den gode udsigt. Vi blev deroppe i noget tid, pulsen skulle lige have mulighed for at komme sig efter turen på de mange trapper. 

Eskild faldt desværre ned af en stige helt oppe ved toppen af borgen. Han var nu noget stolt af såret, opviste det meget gerne frem de kommende dage.

Det blev desværre Eskilds lod at falde på en trappe, nu går han rundt med lidt af en bule i panden, heldigvis er han ikke sådan at slå ud, så da han havde sundet sig nogle minutter var han klar til at gå videre med dagens program. Vi gik ned fra borgen, og fandt en god restaurant midt i Veliko Tarnovo hvor vi spiste en god frokost i smukke omgivelser. 

Vores udflugt blev afsluttet med en tur i CBA supermarkedet, vi fik købt lidt af hvert til aftensmaden, samt drikkevarer nok til de kommende dage.

 

Efterfølgende gik vi op i lejligheden, hvor der blev læst historier i Eskilds bøger inden vi alle tog en velfortjent middagssøvn.

 

Aftensmaden var den simple ret pølsespagetti, det burde jo ikke kunne gå galt, men lokale råvarer kan spille alle et puds. Bulgarien er åbenbart et intellektuelt land, i hvert fald var der SKRIFT på pølserne. Spørgsmålet var jo så om pølserne skal spises med eller uden skind, måske var det netop det der stod noget om, men hvad ved vi om kyriliske bogstaver? Vi valgte at satse på pølser med skind, så Lone skar den ud, Peter prøvede så at spise et stykke, og så var beslutningen en anden, skindet virkede mest som plastik og var nærmest ikke til at tygge. Det tog sin tid at få skindet fjernet fra alle de små stykker, men til sidst lykkedes det da, og ikke så langt tid efter kunne vi nyde den simple aftensmad.

 

Efter aftensmaden gik vi atter en aftenstur, og endte atter ved den lille isbar, der nu efterhånden er blevet vores stamsted i byen. Vi snakkede i hvert fald om hvilke issorter vi skal prøve i morgen, der er vores sidste dag i byen.